Ramsløg
Allium ursinum er plantens latinske navn.
Ramsløg er en flere årig urt, der har været brugt i madlavningen i Danmark siden bondestenalderen. Den hvidløgsduftende krydderurt er nemlig hjemmehørende her i Danmark. Både blade, blomster og løg kan anvendes som smagsgivere i wokretter, supper og brød m.m. Specielt de hvide blomster som dukker op i maj-juni, vil forskønne enhver grøn salat.
Sådan planter du ramsløg
Ramsløg trives i halvskygge, muldrig og veldrænet jord.
Bliver 25cm høj frem til blomstring hvorefter den visner ned til næste år.
Der plantes 12 stk. pr. m2, hvis de skal dække stykket.