Havtorn er, med sine enorme mængde af C vitamin og sin syrlige passionsagtige smag, et af tidens mest hotte bær. Den tornede busk med det smukke grågrønne løv og de fantastiske orange bær kan gro på de mest magre jorde og er meget tørke tålende. Den bliver 1-3 mtr. høj og breder sig med rodskud, nogle sorter mere end andre.
Husk at plante både han og hun planter for at få de fantastiske bær
Havtorn i nordjylland
Dyrkning
Havtorn trives bedst på åben vokseplads med meget sol. Vokser i meget let og sandet jord.
Den er fuldstændig hårdfør, tåler havgus og saltsprøjt og kræver ingen læ.
Man skal tage højde for, at havtorn kan brede sig ret kraftigt. Det gør den hovedsaligt med rodskud.
Hvis man lader den passe sig selv, vil den til sidst danne et uigennemtrængeligt krat.
Du kan derfor med fordel sætte dine havtornplanter midt i græsplænen og sørge for, at fjerne de nederste grene, så du kan komme helt ind til stammen med plæneklipperen. Når du slår græsset, holder du samtidig rodskudene nede. Du kan også plante i en beholder og dermed begrænse rodudviklingen.
Planter du fx. i en stor krukke ved terrassen, kan du opnå et næsten sydlandsk look her. Plant han og hun sammen.
Han og hun
Havtorn er både han- og hunplanter, så du skal sikre dig, at du har planter af begge køn. Planten bestøves ved hjælp af vinden, og én hanplante kan bestøve op til 10 hunplanter.
Bærhøst
Havtornbær vokser på grene, der er 2-3 år gamle. Den nemmeste måde at høste dem på er, at klippe grenene af og fryse dem ned. Herefter er bærrene nemme at ryste af.