Sommerfuglebusk `Blåvinge`
månedens plante i august 2024
Om månedensplante:
Månedens plante er nøje udvalgt af Haveselskabet med inspiration fra Danske Planteskolers medlemmer. Sommerfuglebusken `Blåvinge` er udvalgt af Haveselskabet som månedens plante i august 2024. Her får du en oversigt over plantens karakteristika, anvendelse og dyrkningsvejledning.
'Blåvinge ' - en særdeles hårdfør sort
Sommerfuglebusk, buddleja `Blåvinge` er en nyere og særlig hårdfør sort, der er kommet på markedet. Denne busk er mellem 1,2 og 1,5 meter høj og har en opret til let overhængende vækst. Løvet er grågrønt og passer utrolig smukt til de violette blomster. Blomstringen begynder i juli og varer et par måneder. De lange, let overhængende blomsterstande er en magnet for bier og sommerfugle. `Blåvinge` blev opdaget af en entusiastisk plantesamler i det nordlige Skåne, som bemærkede, at denne plante var mere hårdfør end andre sommerfuglebuske og især mere livskraftig efter hårde vintre. Beskæring af sommerfuglebusken skal vente til april, hvor roser og lavendler også beskæres.
Placering og Anvendelse af 'Blåvinge'
‘Blåvinge’ trives bedst i sol i almindelig havejord og er særdeles tørketolerant, når den først er etableret. Med sin lave højde passer den fint ind i det solrige staudebed med fx sølvbynke, blåhat, småblomstret salvie og kæmpejernurt. Blomsterne er rige på nektar og tiltrækker mange insekter, særligt sommerfugle. Du kan fremme blomstringen ved at fjerne de visne blomster.