Roser i Haven: Guide til Valg, Plantning og Pleje

roser i haven, plantning, beskæring og gødning

Roser bringer skønhed, duft og elegance til enhver have. Deres variation i farver, former og typer gør dem til en favorit blandt haveejere. Roser er utroligt populære, men er også en udfordring for flere haveejer da de både er kræsne, sultne og tørstige. Læs videre for at få nyttige tips om valg af roser, plantningstidspunkter, beskæring, vanding og gødning, så dine roser kan vokse sundt og stærkt.

Valg af roser og plantetidspunkt

Du kan plante roser stort set hele året rundt og der findes utrolig mange rosensorter. Når du skal vælge hvilken slags rose du vil plante, skal du være opmærksom på følgende:

  • Bunddækkende roser 20 – 40 cm høje.
  • Lave buketroser/patioroser 30 – 50 cm høje.
  • Buketroser 40 – 120 cm høje.
  • Storblomstrede roser 60 – 150 cm høje.
  • Historiske roser 80 – 200 cm høje.
  • Klatreroser 150 – 400 cm høje.

Sådan får du sunde roser

Roser der ikke mangler næring, vand og lys er mere modstandsdygtige overfor lus, svampe, meldug m.m. Det første skridt til at forebygge sygdomme på dine roser er, at give dem de optimale betingelser for at gro. Haveroser har været 2 år undervejs, hvor planteskolen har sørget for, at både jord og næring er tilført korrekt.

For at undgå sygdomme som lus, svampe og meldug skal dine roser have de optimale vækstbetingelser. Følg disse tre enkle råd:

  1. Plant dybt: Haveroser er podet på en vildstammerod og rodhalsen er det sted på rosen, hvor top og rod mødes. Plant roserne 5 – 10 cm. under det sted, hvor de har stået i potten.
  2. Vand tilstrækkeligt: – vær opmærksom på om dine nyplantede roser får nok vand hele det første år. Når nedbøren ikke slår til, skal du bruge mindst 10 liter pr. plante.
  3. Giv næring: Roser hører til de mest sultne planter i haven. Vi anbefaler, at du iblander 8 liter komposteret kogødning i plantehullet ved plantning. Det fungerer som en slags ”madpakke” i det første stykke tid.

Gødning af roser

Gød roserne omkring d. 1. i månederne april, maj, juni, juli og august, men undgå at gøde efter sommeren. Brug en speciel rosengødning, da den er tilpasset til at dække rosens behov. Vi anbefaler organisk rosengødning, da den er langtidsvirkende og optages af planterne i deres eget tempo og efter behov. Du opnår det bedste resultat ved at gøde roserne op til regn eller alternativt tilfører gødningen i forbindelse med vanding (mindst 10 ltr. pr. plante).

I det tidlige forår kan du med fordel topdresse rosenbedet med god kompost og rosengødning.
Fra starten af juni og frem til september kan du med fordel begynde at bruge Gro Green bladgødskning én gang om ugen. Det holder dine roser sunde og modstandsdygtige over for svampe, meldug og stråleplet.

Beskæring af roser

Beskæring er vigtig for sundere og flottere roser. Klip roserne kraftigt ned til 20-25 cm hvert forår, ca. midt i april (undtaget slyng- og klatreroser). Beskæring øger luftgennemstrømningen og minimerer risikoen for svampeangreb. Fjern visne og svage grene løbende.

Vanding af roser

Vanding er afgørende ved plantning. Vand rigeligt i tørre perioder den første sommer. Undgå at vande på bladene for at forhindre svampeangreb.

Forny de gamle roser mens de står i jorden

Er de gamle roser uden blade og fyldt med forskellige svampesygdomme? Her får du opskriften på pæleborsmetoden, som frisker de gamle roser op, mens de står i jorden. Brug denne metode udenfor vækstsæsonen – dvs. ca. midt oktober til midt april.

  • Lav 3 huller på ca. 60 cm. dybde med et pælebor rundt om roserne.
  • Bland 10 liter komposteret kogødning og 3 ltr. lergranulat i en trillebør og fordel i de 3 huller. Således kommer voksemediet helt ned til rødderne og bliver tilgængeligt straks, og roserne vil nyde godt af den nye jord i den kommende vækstsæson.
  • Løbende vanding foråret igennem er nødvendig, da vi har været nede og skade rødderne samt løsnet jorden.

Brug denne pælebor metode ca. hvert 3. – 5 år. Ejer du ikke en pælebor selv, kan du altid låne et hos os i et døgn helt gratis. Kontakt os og reservér et, når du skal bruge det.

Et alternativ til pælebormetoden er at stikke 5 huller med et kosteskaft omkring planterne og iblande Osmo Aktivator, som sætter gang i rosens vækst og fornyer den. Du kan bruge ”kosteskaftmetoden” året rundt.

Har du spørgsmål? Kontakt os i dag!

Vi står altid klar med gode råd og vejledning om haven.
Besøg os på Indkildevej 17 i Aalborg SØ, eller i vores webshop www.shop.gugplanteskole.dk

Er du på udkig efter nye roser? Se udvalget af haveroser her

Har du spørgsmål? Kontakt os i dag!

Har du læst: