Rønnetræer – månedens plante i oktober

rønnebærtræ

Rønnetræ – et træ med stor effekt

Rønnetræer viser deres skønhed og glans flere gange om året. I foråret forvandles vinterens bare grene til en frodig trækrone dækket af med smukke blade. Dette er dog blot optakten til den smukke blomstring i maj- juni måned. De store blomsterstande omdannes derefter til dekorative (spiselige) bær og pynter i haven frem til vinteren. Når træet har kastet dets høstfarvede løv i efteråret, sidder bærrene tilbage som perleplader i stærke farver.

Spændende fakta om rønnetræer:

  • Rønnebær er godt nok sure, men det skyldes det høje indhold af C-vitamin. De kan da også anvendes til at lave gelé eller marmelade. Bland gerne æbler i for at skabe balance i smagen.

  • Røn er forskelligartede. Japansk røn/ koreansk røn bliver kun omkring 5 – 7 m høj, mens bredbladet, Sølvrøn (Sorbus mougeoti) nemt når 10 m. De mange forskellige arter af røn gør det muligt at opfylde mange havedrømme, og og hvis du ikke har mod på et ‘rigtigt’ rønnebærtræ, så kan du plante den buskformede Aronia røn (Sorbus x `Burka`). Det er en langsomtvoksende røn, som er en krydsning  af røn og aronia og og kun bliver 2 m høj. Får dekorative bær og smukt efterårsløv.

  • Rønnetræernes flotte høstfarver er et udmærket argument for at invitere planten ind i haven. Især de japanske røn får ualmindeligt flotte høstfarver, og de stærkt fligede blade er store og giver træet et helt specielt udseende.

  • Blomsterstandene har en helt speciel duft, som lokker mange fluer til. De flittige fluer mæsker sig i nektar og sørger for en god bestøvning.

Gartnertips om rønnetræer – sådan plantes, vandes og passes det:

Plantning af rønnetræer
Du kan plante røn hele året, når blot jorden ikke er frossen. Røn er ikke et krævende træ og skal plantes i almindelig havejord. Plant rønnetræet i samme dybde som det har stået i potten og bind træet til en støttepæl.

Vanding af rønnetræer
Du skal selvfølgelig vande planten, når du planter den. Brug gerne 10 liter vand pr. rønnetræ umiddelbart efter du har plantet. Vær opmærksom på vanding den første sæson samt i tørre perioder.

Pasning af rønnetræer
Rønnetræer er nemme at passe – gød gerne to – tre gange om året samt vær opmærksom på vanding i tørre perioder. Du kan sagtens beskære røn og skabe den størrelse, der passer bedst ind i din have.

Når du formbeskærer træer, som f.eks. Bornholmsk røn eller andre løvtræer, skal du gøre det i to omgange hvert år. Første beskæring foregår i træets hvileperiode, typisk i januar-februar, hvor du klipper grenene ca. 10 cm kortere end den ønskede form.

I slutningen af juni bruger du en hæksaks til at forme træet yderligere. Disse to beskæringer er vigtige for at sikre, at træet får den ønskede form og vokser sundt gennem sommeren.

Har du spørgsmål? Kontakt os i dag!

Har du læst: