Gartnerråd om stedmoderblomster og hornvioler

hornvioler

Gartner råd om stedmoderblomster og hornvioler

hornvioler

Stedmoderblomster og hornvioler minder meget om hinanden og har de samme egenskaber, men er ikke den samme blomst. Hornvioler (Viola cornuta) og stedmoderblomst (Viola tricolo) tilhører den samme plantefamilie, men er forskellige arter. De stiller dog de samme krav til pasning og kommer på samme tidspunkt af året, som typisk er midt februar.


De forveksles tit, men en måde,  du kan kende forskel, er b.la. på blomsternes størrelse. Typisk vil stedmoderblomsterne have store blomsterhoveder, hvorimod hornviolerne har små blomsterhoveder. En anden væsentlig forskel er at stedmoderblomsten er en etårige sæsonplante, hvorimod hornvioler betegnes som staude og kommer år efter år. Generelt bruges dog begge planter om som enårige udplantningsplanter, men du kan med fordel flytte hornviolerne i et bed, når sæsonen er over.

Generelt om stedmoderblomster og hornvioler

Stedmoderblomster og hornvioler er som et friskt pust efter den mørke og grå vinter. Begge tåler let frost og er perfekte til at pryde havens krukker og altankasserne i det tidlige forår. De kan også bruges til buketter, kranse og som pynt på mad og kager. Begge findes i mange udgaver og farver, b.la. lilla, hvide, gule, blå, sorte og nogle af dem er tofarvede.

 
Hornvioler kan plantes i større eller mindre grupper i samme farve eller sort, men man kan også lave et flot farvekort med kontrastfarver, der fremhæver hinanden. Sørg blot for, at der anvendes minimum 5-7 planter af hver farve eller sort. Plant også gerne i krukker og altankasser og vær varsom med at plante mere end én slags pr. beholder. Det giver meget mere ro.

Pasning af stedmoderblomster og hornvioler

Uanset om du planter dine hornvioler eller stedmoderblomster i krukker, andre beholdere eller i bedet, stiller de ikke de store krav til pasning.  Plant dem i en god spagnumblandet jord og vand og gød jævnligt hele sommeren. Klip gerne de afblomstrede hoveder af, men de generer sjældent og kan sagtens blive siddende på planten – den skal nok blomstre videre alligevel. Det er også vigtigt at sørge for et godt dræn i bunden af krukken / plantebeholderen, da violer ikke bryder sig om “have våde fødder”. De vil ikke trives, hvis de står og sopper i vand.

 

Har du spørgsmål? Kontakt os i dag!

Har du læst: