Havens Dag 2026 – Du må godt og kan godt plante nu!

Havens Dag

Traditionen tro fejrer vi Havens Dag den anden weekend i september og i år bliver det 12.-13. september. 

Årets tema er Du må godt, og kan godt plante nu, og vi markerer årets bedste plantetid med grønne tilbud,  konkurrencer og spændende gæster.

Program for Havens Dag

Åbent begge dage kl. 10–15

  • Gratis personlig havesparring med en anlægsgartner – book 20 minutters sparring om blandt andet beplantning, bede, terrasser, belægning og beskæring. Medbring gerne billeder eller mål. Reservation er nødvendig – book din tid her.  (kun lørdag)

  • Mød CultiKit –Bliv inspireret til indendørs dyrkning året rundt. CultiKit viser deres smarte dyrkningssystemer med vækstlys og intelligent styring, som gør det nemt at dyrke bl.a. krydderurter, mikrogrønt, chili og tomater indenfor. Kom forbi, se systemerne i praksis og få en snak om mulighederne for at dyrke grønt hjemme. (kun lørdag)

  • Kl.13.00–13.30  Foredrag: Plantning og pleje af roser med Per 

    Per Jensen, gartner og tidligere ejer af Gug Planteskole, deler ud af sin mangeårige erfaring med roser. Få gode råd om plantning, pleje og hvordan du får sunde roser med flot blomstring. Fri adgang, ingen tilmelding. (både lørdag og søndag)

  • Mød Arno Weyer fra den tyske planteskole Heinje Baumschulen – se deres spændende sortiment af buske, træer og stedsegrønne planter. (kun lørdag)

  • Oplev bonsai med Johan fra Aalborg Bonsai Klub – se et udvalg af hans flotte bonsaitræer, og hør mere om kunsten at forme og passe træer i miniature. (både lørdag og søndag)

  • Aalborg Havekreds – gode råd og haveinspiration. (både lørdag og søndag)

  • Professionel slibning ved Johnny – tag dine sløve knive og havesakse med og få dem slebet. (både lørdag og søndag)

  • Børstenbinder Hans Jørgen – oplev det gamle håndværk og køb unikke produkter. (både lørdag og søndag)

  • Lokalt produceret honning fra Niels i Gug. (både lørdag og søndag)

  • Gratis kaffe og kage mellem kl. 13 -15. (både lørdag og søndag)

  • Konkurrencer med flotte præmier. (både lørdag og søndag)

Havens Dag - årets bedste plantetid

Om Havens Dag

Havens Dag er skabt i samarbejde mellem Danske Havecentre og Danske Planteskoler for at fejre begyndelsen på efterårets plantetid.

Som det gode gamle gartnersprog siger:

“Om foråret kan tingene gro, men om efteråret skal de gro.”

Efteråret er den perfekte tid at plante:

  • Sortimentet er størst, og jorden er fugtig og nem at arbejde med

  • Jordtemperaturen er høj, så planterne hurtigt danner rødder

  • Luften er lun med høj luftfugtighed – uden lange hedebølger

  • Planterne er godt etableret til den kommende sæson

Kig forbi og lad dig inspirere – vi glæder os til at se dig til Havens Dag!

Har du spørgsmål? Kontakt os i dag!

Har du læst: