Havtorn til nordjyske forhold

havtorn

Havtorn – en vitaminrig og robust plante til haven

Havtorn er, med sine enorme mængder C‑vitamin og sin syrlige, passionsagtige smag, et af tidens mest trendy bær. Den tornede busk med sit smukke grågrønne løv og fantastiske orange bær kan gro på meget magre jorde og er yderst tørketolerant. Busken bliver typisk 1‑3 m høj, og den breder sig via rodskud – dog i forskellige omfang afhængigt af sort.  

Dyrkning af havtorn

Vækstforholdene i Nordjylland er ideelle til havtorn, især hvis du har let, sandet jord, masser af sol og god luftcirkulation – fx nær kysten. Havtorn tåler både havgus og saltsprøjt, hvilket gør den perfekt til de barske, vindblæste forhold, som mange nordjyske haver byder på.

Planten trives bedst på en åben og solrig vokseplads. Den stiller ikke store krav til jorden, så længe den er veldrænet og ikke for tung. Havtorn er fuldstændig hårdfør og kræver ikke læ – tværtimod nyder den at stå frit.

Dog skal du tage højde for, at havtorn breder sig kraftigt via rodskud. Hvis du lader den vokse frit, vil den med tiden danne et uigennemtrængeligt krat. Du kan dog styre udbredelsen:

  • Plant i græsplænen og fjern de nederste grene, så du kan komme til med plæneklipperen. Det holder rodskuddene i skak.

  • Alternativt kan du plante i store beholdere eller krukker, hvilket både begrænser rodvæksten og skaber et sydlandsk udtryk – perfekt på terrassen eller ved indgangen. Husk at plante både han- og hunplanter sammen for at sikre bærsætning.

Havtorn er han- og hunplanter

Havtorn findes både som han- og hunplanter, og det er vigtigt at kende forskellen, især hvis du vil høste de lækre, orange havtornbær. Kun hunplanterne sætter bær – men det kræver, at der står mindst én hanplante i nærheden til at sørge for bestøvningen. Havtorn bestøves udelukkende med vind, og én hanplante kan normalt bestøve op til 10 hunplanter. 

Vil du derimod nyde havtornens smukke udtryk uden bær, kan du vælge en sort som ‘Hikul’ (Hippophaë rhamnoides’Hikul’). Det er en hanplante, der ikke sætter frugt, og den dyrkes især for sin dekorative og robuste vækstform. ‘Hikul’ har en kompakt og tæt struktur med et karakteristisk sølvgråt løv, som skaber flot kontrast i haven – året rundt.

Høst havtornbær 

Havtornbær dannes på grene, der er 2–3 år gamle, og høstsæsonen ligger typisk fra august til oktober, afhængigt af sort og vejrforhold. Bærrene er modne, når de har fået en intens orange farve og slipper let fra stilken – men de kan være svære at plukke uden at mase dem, da de sidder tæt og grenene er dækket af skarpe torne.

En praktisk metode er at klippe hele bærfyldte grene af og lægge dem i fryseren. Når grenene er gennemfrosne, bliver bærrene faste, og du kan nemt ryste dem af uden at ødelægge dem. Det gør det nemmere og mere skånsomt – både for bærrene og dine fingre.

Ønsker du at undgå at beskære planten for meget, kan du også lægge et tæppe eller lagen under busken og ryste bærrene af, når de er modne og klar til at slippe. Det kræver dog det rette tidspunkt. Brug havehandsker, da grenene har mange små, skarpe torne.

Ofte stillede spørgsmål om havtorn:

Det bedste tidspunkt er i efteråret, hvor jorden er lun og fugtig, men du kan også plante om foråret, så længe der ikke er frost.

Ja, hvis du vil have bær. En hanplante kan bestøve op til 10 hunplanter. Du kan også købe kombinationsplanter med begge køn i samme potte.

De modne bær har en intens orange farve og slipper let fra grenen. Høstsæsonen ligger typisk fra august til oktober.

Ja, men de er meget syrlige. De fleste foretrækker at bruge dem i marmelade, saft eller smoothies.

Plant i græsplænen og slå græsset omkring, eller brug store krukker for at holde rodskud nede. Du kan også fjerne skud manuelt løbende.

Har du spørgsmål? Kontakt os i dag!

Har du læst: