Gødning – hvilken gødning skal du vælge til haven?

havegødning

Gødning til planterne er som mad for menneskene. Med den rette næring kan haven udvikle sig til et grønt, frodigt og levende rum med tætte græsplæner, blomstrende roser og sunde hække, der virkelig strutter af vækst. En flot have kræver mere end sol og vand – planterne har brug for gødning i de rigtige mængder og på det rigtige tidspunkt.

Hvor meget gødning de forskellige planter har brug for, varierer og afhænger blandt andet af plantens størrelse og vækst. Derfor er det vigtigt altid at læse brugsanvisningen på pakken. Som hovedregel er det bedre at tilføre gødning i små portioner løbende frem for at gøde i store doser få gange om året.

I denne guide får du et overblik over, hvilken gødning du skal vælge til haven, forskellen på kunstgødning og organisk gødning, samt hvordan du bruger gødning korrekt i haven.

Hvorfor er gødning vigtigt?

Alle planter optager næring gennem jorden. Når de vokser, blomstrer eller danner blade, bruger de af jordens ressourcer. Jorden i en have bliver langsomt fattigere på næringsstoffer, efterhånden som planterne vokser. Gødning tilfører de tre vigtigste byggesten:

Kvælstof (N)  gør planterne grønne og giver kraftig vækst i blade og stængler.
Fosfor (P)  styrker rodnettet, så planterne står bedre fast og kan optage vand og næring.
Kalium (K) fremmer blomstring, frugtdannelse og gør planterne mere robuste overfor sygdomme. 

Hvis planterne mangler næring, bliver de ofte gule i bladene, blomstringen bliver sparsom, og væksten går i stå. Med den rette gødning kan du forebygge plantesygdomme og holde haven sund og flot.

Kunstgødning og organisk gødning – hvad er forskellen?

Når du vælger gødning til haven, står valget ofte mellem kunstgødning (NPK) og organisk gødning. Begge typer tilfører planterne vigtige næringsstoffer, men de virker meget forskelligt. Kunstgødning giver hurtig effekt, mens organisk gødning giver en mere stabil og jordforbedrende virkning over tid.

Egenskab Kunstgødning (NPK) Organisk gødning
Oprindelse Syntetisk fremstillet Naturlige råmaterialer fra planter og dyr
Næringsstoffer Kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K) Samme næringsstoffer, men i naturlig form
Virkning Hurtig virkning – optages hurtigt Langsom og stabil virkning
Frigivelse af næring Øjeblikkelig Langtidsvirkende – frigives over tid
Risiko for overdosering Højere – kan give svidninger ved overdosering Lav – planterne optager efter behov
Jordforbedrende effekt Nej Ja – forbedrer jordstruktur og mikroliv
Pris Ofte billigere Ofte dyrere
Ulemper Kortvarig effekt Kan have kraftigere duft
Bedst egnet til Planter med tydelig næringsmangel Spiselige planter og langsigtet havepleje

Hvornår skal du gøde haven?

Timing er mindst lige så vigtig som valg af gødning. Gøder du på det rigtige tidspunkt, får planterne mest muligt ud af næringen – samtidig undgår du både spild og overgødskning.

De fleste planter skal gødes, når de er i aktiv vækst. Det sker typisk, når jordtemperaturen når over 5 grader, hvilket i Danmark som regel er i april.

Generel huskeregel for gødning

  • Forår (april–maj): Hovedgødskning, hvor planterne starter væksten.
  • Sommer (juni–juli): Vedligeholdende gødning, især til græsplæne, roser og krukker.
  • Sensommer (august): Let gødning til græsplænen for at styrke den før vinteren.

Som udgangspunkt bør du undgå at gøde sent på efteråret, da det kan give blød og frodig vækst, som lettere tager skade af frost. Undtagelsen er speciel efterårsgødning, som er sammensat med mindre kvælstof og mere kalium. Den styrker planternes cellevægge og gør dem mere robuste over for kulde og vinterstress.

Kort sagt: Gød haven, når planterne vokser og ikke når de hviler.

Gødning til græsplænen

Græsplænen er en af de mest krævende dele af haven. Den bliver klippet jævnligt og mister derfor konstant næringsstoffer. Uden gødning bliver plænen ofte tynd, gullig og mere modtagelig for mos og ukrudt. En velgødet plæne giver mos dårligere vilkår.

Sådan gøder du græsplænen:

  • Gød 2–4 gange i sæsonen (forår, forsommer, sommer og evt. sensommer).
  • Organisk plænegødning giver en mere jævn vækst og mindre klippebehov,  mens kunstgødning giver et hurtigt boost – og dermed også behov for hyppigere klipning.
  • Gød gerne op til regn, så næringen trænger ned i jorden.

Se vores udvalg af gødning til græsplænen. 

Gødning til roser og blomstrende planter

Roser og andre blomstrende planter bruger meget energi på at danne knopper og blomster. Mangler de næring, bliver blomstringen sparsom, og planterne svækkes.

Gode råd til rosengødning:

  • Gød første gang i april, når væksten starter. Gød igen i juni og evt. juli.
  • Brug gerne en specialgødning til roser, som er tilpasset deres behov.
  • Stop gødning i sensommeren, så planterne kan hærde af inden vinter.

Se vores udvalg af rosengødning

Gødning til hække og buske

Hække som bøg, liguster og thuja har brug for næring for at blive tætte og grønne og især i etableringsfasen.

Sådan gøder du hække:

  • Gød 1–2 gange i foråret og forsommeren.
  • Unge hække har større behov end ældre, veletablerede hække.
  • Undgå sen gødning, som kan give frostfølsom vækst.

Se vores udvalg af gødning til hæk 

Gødning til rhododendron og surbundsplanter

Surbundsplanter som rhododendron, hortensia, blåbær og azalea kræver en særlig type gødning og jord med lav pH.

Vigtigt at huske:

  • Brug altid surbundsgødning – almindelig havegødning er ikke egnet.
  • Gød fra april til juli.
  • Stop i god tid, så planterne kan danne blomsterknopper til næste år.

Se vores udvalg af surbundsgødning  

Starthjælp til planter ved plantning.

Når du planter hækplanter, roser, frugtbuske og frugttræer anbefaler vi på det kraftigste at iblande noget komposteret kogødning i plantehullet.

Komposteret gødning fungerer som en slags madpakke til planten og giver optimale betingelser for at etablere sig og vokse. Samtidig forbedrer den jordens struktur og tilfører nyttige mikroorganismer, som skaber en sund jord.

Dosering: ved plantning af træer og buske er tommelfingerreglen 1 del kogødning til 3 dele jord.

Ofte stillede spørgsmål om gødning

De fleste planter skal gødes i foråret, når jordtemperaturen er over 5 grader – typisk i april. Herefter kan du vedligeholde med gødning i sommermånederne.

Det afhænger af plantetypen. Græsplæner og roser har ofte brug for gødning flere gange i sæsonen, mens buske og træer typisk kun skal gødes 1–2 gange om året.

Det kommer an på behovet. Organisk gødning virker langsomt og forbedrer jorden over tid, mens kunstgødning giver hurtig effekt og er velegnet ved akut næringsmangel.

Ja. Overgødskning kan skade planterne og i værste fald svide rødderne. Følg altid doseringsvejledningen på emballagen, og gød hellere lidt ad gangen end for meget på én gang.

Vælg gødning ud fra plantetypen og årstiden. Græsplæner, roser og surbundsplanter har forskellige behov, og specialgødning giver ofte det bedste resultat.

Tre gange i løbet af sæsonen: forår, sommer og sensommer. 

Nej, surbundsplanter kræver surbundsgødning for at trives. 

Har du spørgsmål? Kontakt os i dag!

Har du læst: