Barrodsplanter – hvad er det?
Mange ringer i september og spørger, om vi har hækplanter på lager – men på dette tidspunkt er det som regel lige tidligt endnu. Her kan du læse, hvorfor, og hvordan du skal forholde dig til barrodsplanter, når du vil etablere en ny hæk.
Først og fremmest: der er ikke tale om “barfodsplanter”, men barrodsplanter – et fagudtryk vi gartnere bruger helt naturligt.
Barrodsplanter betyder ganske enkelt planter med bare rødder. De er dyrket på marker, hvor de graves op, sorteres, bundtes og lægges på køl, når de går i dvale. Det sker i efteråret, hvor planterne kan tages op, håndteres, sælges og genplantes. Mange barrodsplanter lagres i kølerum med lav temperatur og høj luftfugtighed hen over vinteren, indtil de igen kan plantes ud.
Det vigtigste at vide: barrodsplanter må ikke tørre ud. Hvis rødderne tørrer helt ud, dør planten – tørrer de delvist ud, kan den måske reddes, men væksten bliver ofte hæmmet. Derfor er korrekt opbevaring og hurtig plantning alfa og omega.

Fordele ved barrodsplanter
- Barrodsplanter er billigere end planter i potter eller med rodklump.
- De er som regel nemme at få til at vokse videre, når de plantes korrekt
- Barrodsplanter fås i flere størrelser, fx hækbøg i 50–80 cm eller 80–120 cm.
Se vores udvalg af barrods hækplanter her.
Sådan planter du barrods hæk (trin for trin)
Trin 1: Fjern rodrester, ukrudt og store sten i jorden.
Trin 2: Grav jorden igennem i dobbelt spadedybde og ca. 30 cm bredde.
Trin 3: Tilfør kompost eller Komposteret Kogødning® svarende til ca. ¼ af jordvolumen.
Trin 4: Mål længden på hækken op og spænd en stram snor ud mellem pæle.
Trin 5: Køb hækplanter i god kvalitet – det betaler sig på sigt.
Trin 6: Plant straks, hvis du bruger barrodede planter. Planter i potter kan vente lidt længere.
Trin 7: Læg planterne ud på jorden i korrekt afstand (3–5 planter pr. meter afhængigt af sort).
Trin 8: Plant i den dybde, du har fået vist her i planteskolen. Sørg for, at alle rødder dækkes godt.
Trin 9: Pres jorden fast omkring hver plante, så der er god jordkontakt.
Trin 10: Vand grundigt med ca. 10 liter pr. løbende meter.
Se vores aktuelle udvalg af barrodsplanter her.
*Bemærk, at barrodsplanter er en sæsonvare, og at nogle sorter kun fås som bestillingsvarer. Lagerbeholdningen kan variere, så ring eller skriv til os med din konkrete forespørgsel – vi hjælper dig hurtigt videre med den rigtige løsning.
Ofte stillede spørgsmål om barrodsplanter?
Barrodsplanter kan plantes i efteråret (fra ca. uge 42) og i det tidlige forår, så længe jorden ikke er frossen.
De dyrkes på marker og sælges uden jordklump eller potte. Det gør dem billigere at producere og nemmere at transportere.
De etablerer sig hurtigt, hvis de plantes korrekt. Allerede efter 2–3 år kan du have en tæt hæk, afhængigt af sorten.
De må ikke tørre ud. Opbevar dem køligt og fugtigt, og plant dem så hurtigt som muligt efter modtagelse.
Som tommelfingerregel skal du bruge 3–5 planter pr. meter, afhængigt af typen (fx bøg og liguster 4,5 planter pr. meter, stedsegrønne færre).







