vaningsposer

5 gode råd om vanding

Sommeren i år har været meget solrig og tør. Efter en mørk og kold vinter er det altid tiltrængt, men tørvejret udfordrer planterne i haven, krukkerne og drivhuset.  Her får du nogle af vores bedste råd, om hvordan du vander dine planter og udnytter vandet optimalt.

  • Det er bedst at vande enten tidlig morgen eller om aftenen. Således kan planterne nå at suge mest muligt af vandet, og du undgår at store dele af vandet fordamper.
  • Undgå at bruge vandspredere- meget af vandet går til spilde, da den ikke vander præcis og desværre er der risiko for at store dele af vandet fordamper.
  • Træer, buske og hække har et stort rodsystem og kan klare sig i længere tid uden vand. Planter i krukker er mere sårbare m.h.t manglende vanding, så de bør have første prioritet.
  • Dæk overfladen af krukken med bark- den er ikke blot dekorativ, men bidrager til at holde bedre på fugten og holder ukrudt væk.
  • Hvis du har et drivhus, kan du med fordel hænge et skyggenet op eller bruge skygge pasta, for at mindske fordampning af vand.

Vanding af nyplantede planter

Vigtigt! Har du plantet nye træer, buske eller hæk i foråret?
Så skal du lige nu være meget opmærksom på om de får vand nok. Nyplantede planter, som ikke har etableret sig helt endnu, er ekstra sårbare og kræver ekstra omsorg og fugt i den nuværende ekstra varme sommer.

Vanding af hæk og træer 

M.h.t nyplantet hæk, vil vi anbefale dig at bruge en siveslange – praktisk og nem at anvende. Fordelen ved at bruge en siveslange er, at den vander lige der, hvor det ønsker, og vandet går ikke til spilde. Husk at du altid er velkommen til at spørge en af vores gartnere, hvis du har brug for yderligere råd.

Vandingsvold

M.h.t nyplantede træer (træer der er blevet plantetnet indenfor de sidste 3 år) kan vi anbefale at grave en vandingsvold rundt om stammen for at sikre at vandet rent faktisk når ned til træets rødder.
Sådan etablerer du en vandingsvold:
Grav en vandingsvold omkring træet i 50 cm radius. Fyld hulet med 20 liter  vand  og lad det trække ned.
Derudover, er det en rigtig god ide at holde jorden omkring træet fri for græs og ukrudt og dermed fjerne konkurrencen om vand som giver træet bedre betingelser til at etablere sig.

Vandingsposer

Et andet godt alternativ til vandingsvold er vandingsposer. Vi  kan anbefale ”Treegator vandingspose” der er professionelel vandingsposer, som gør det nemmere at vande træer. Posen skal lynes rundt om stammen og fyldes med vand. Vandet vil sive langsomt ud i løbet af 5-9 timer.  Treegator vandingsposer er af solid kvalitet og kan genbruges i flere år.

Bestil Treegator vandingspose her