Jordbær plantes i efteråret

jordbærbed efterår

Jordbærtid!

Alting har en begyndelse, og netop på denne årstid begynder en helt ny generation i jordbærbedet. Rækker af planter, der for 6 uger siden leverede saftige og søde bær, er nu blevet meget frodige og tætte.
Vil du sikre dig, at der til næste sommer igen er flotte bær at høste, er det nu, du skal bruge et par timer i dit jordbærbed og dermed sikre næste generation af jordbær.

DET SKAL DU BRUGE:
• Beskæresaks
• Graveske/spade
• Nye små jordbærplanter fra planteskolen

 

Jordbær med turnusordning
Du skal først og fremmest nedlægge de ældste planter (jordbær bør ikke være mere end 3 år gamle, inden de fornyes). Hvis du har tre rækker jordbær, og du hvert år planter én ny række samt fjerner den ældste række, så vil der helt naturligt være en turnus, og du sikrer dig de lækreste bær hvert år.
Efter tre år er jordbærplanterne slidte og kan lettere blive angrebet af sygdomme, som vi bestemt ikke vil have ind i vores jordbærbed. Grav derfor de/den ældste række op og smid planterne ud.

 

Plant nye planter
Nu kan du så få plantet en ny række jordbær, men du må IKKE plante der, hvor de gamle planter netop er gravet op – nye jordbærplanter skal i frisk jord. På den måde risikerer du ikke, at de potentielle syge planterester smitter.

Renovér resten af jordbærbedet ved at klippe ALLE udløbere af, så ”hovedplanten” fortsat koncentrerer sig om næste års blomsteranlæg og ikke blot på at vokse i alle retninger.

Slut af med at give hele bedet havegødning eller fordel et lag komposteret kogødning i rækkerne.

Har du spørgsmål? Kontakt os i dag!

Har du læst: