Bredt sortiment af bærbuske

Bær er de rene sundhedsbomber!

Hos Gug Planteskole finder du et bredt sortiment af bærbuske – hindbær, stikkelsbær, solbær, ribs, blåbær, tyttebær, tranebær, aroniabær, brombær, jostabær, havtorn m.m. Derudover har vi vilde bærbuske som slåen, mirabel og porse som også er gode at huske, tranebær og tyttebær er også gode at huske.

Langt de fleste bærbuske er dejligt nemme at dyrke i haven og mange af dem er også meget dekorative i havens bede. Fælles for dem alle sammen er, at de er tætpakkede med vitaminer, antioxidanter og masser af sunde stoffer, der blandt andet nedsætter risikoen for hjertekarsygdomme, diabetes og kræft.

De fleste bærbuske kan sagtens placeres sammen med andre planter som eksempelvis prydbuske. Så det er ikke decideret nødvendigt at afsætte et hjørne i haven til ”nyttebed”.

Gartnertips om plantning og pasning af bærbuske

  • Du kan plante bærbuske hele året rundt (så længe jorden ikke er frossen), det bedste tidspunkt er dog om efteråret, så busken har god tid til at etablere sig til den efterfølgende høstsæson.
  • Plant alle bærbuske i almindelig god havejord – undtagen blåbær, tyttebær og tranebær. De skal plantes i sur jord (jord med lavt pH).
  • En del bærbuske kan godt klare sig i halvskygge, men det er absolut bedst at placere dem i fuld sol.
  • Vi anbefaler at du iblander komposteret kogødning i plantehullet for at give busken de optimale betingelser for at etablere sig og til at vokse.
  • Bærplanter som solbær, ribs, stikkelsbær, blåbær, tyttebær, tranebær etc. plantes i samme dybde, som de har stået i potten. Vær opmærksom på at hindbær ikke tåler at blive plantet for dybt.
  • Husk at tilføre gødning om foråret.
  • Vand rigeligt umiddelbart efter udplantning og ofte det første år efter udplantning.
  • Husk at plante flere sorter blåbærbuske i nærheden af hinanden for at sikre en optimal bestøvning.
  • Mest efterspurgte er de såkaldte superbær. Det er 5 bærbuske, der udmærker sig ved at være ekstra sunde og fyldte med vitaminer og samtidig er hårdføre. De fem superbær er: Aronia/surbær, goji-bær, havtorn, blåbær og solbær.