Stikkelsbær findes i grønne, røde og gule sorter. Vi kan altid hjælpe ved spørgsmål om placering, plantning og pleje. Har du specielle sortsønsker hjælper vi også gerne.
Stikkelsbær er meget velsmagende og let at dyrke i haven. Stikkelsbærbusken er en nøjsom plante der kun kræver lidt kompost, kalk hvert andet år og vand efter behov. Den springer ud allerede midt i april og er meget dekorativ for haven. Bærrene modner fra juni og til langt ind i august. Busken er selvbestøvende.
Bemærk at stikkelsbærbuske ikke må beskæres for kraftigt.
Det er bedst kun at tage en enkelt eller to grene om efteråret.
Der findes forskellige sorter stikkelsbær og der er stor forskel på smag, konsistens af de forskellige sorters bær og modningstidspunktet. Følgende liste er et udpluk af gode sorter af stikkelsbærbuske til haven.