Det er tid til at gøre græsplænen pæn eller
Anlæg en ny græsplæne

Sådan anlægger du:

Vælg en fugtig periode

Du kan så i foråret, hvor risikoen for tørke er minimal. Græsset spirer dog allerbedst i eftersommer og efterår, hvor jorden er lun og fugtig.

Gør jorden klar

Hvis jorden er sammenkørt, der hvor plænen skal anlægges, bør den løsnes i dybden ved en såkaldt grubning. En grubber kan lejes, eller en anlægsgartner kan udføre arbejdet. Før plænen anlægges skal jorden fræses eller graves i en dybde på 25 cm. Fræs først i den ene retning og derefter på tværs.

Fjern alt ukrudt

Før den nye plæne etableres, er det vigtigt at fjerne alt ukrudt. Især flerårigt rodukrudt skal man være omhyggelig med at luge, da det er vanskeligt at blive kvit mellem etablerede græsplanter. Sørg for at få hele roden samt eventuelle rodstumper med ved lugningen.

Planér jorden

Riv jorden grundigt igennem, så klumper og knolde slås i stykker. Gå hele arealet igennem med små skridt så jorden bliver fri for luftlommer. Først på den ene led og derefter på den anden. Træk til slut en lang planke eller en stige hen over arealet, så du får en helt plan overflade. Riv efter med en fintandet rive, så de sidste sten og planterester fjernes, og de øverste cm jord bliver fin og løs.

Vælg en stille dag

Det er svært at holde styr på de små frø i blæsevejr, og samtidig øges risikoen for udtørring, når det blæser. Hvis jorden er meget tør, skal den vandes grundigt igennem, før du sår.

Bland frøene

Frøene i kartonen har forskellig størrelse. For at få en jævn fordeling af store og små frø, skal du blande frøene grundigt, før du sår.

Så jævnt

Del frøene op i to portioner og så først på den ene led, derefter på den anden. Er arealet stort, betaler det sig at dele det op i felter med tilhørende frøportioner. Du kan så med håndkraft eller låne en såmaskine. Du skal bruge ca. 1 kg græsfrø pr. 50 m2.

Dæk frøene

Efter såning rives arealet let igennem, så frøene dækkes af ½ cm jord.
eller med den lånte nedhakker køres hen over plænen.

Undgå vanding

Du skal ikke vande, når du har sået græsfrø. Frøene vil svømme sammen, og den jævne fordeling vil blive spoleret.

Klip i 3-4 cm højde

Klip aldrig under 3 cm. Når græsset bliver for kort, skal det bruge for meget energi på nye bladskud. Det svækker rodnettet, giver bare pletter i plænen og inviterer ukrudtet til at slå sig ned. Det er en god idé at ændre klipperetningen ved hver klipning.

På filmen herunder kan du se, hvordan du anlægger en græsplæne:

Gød den nye plæne efter første slåning:

En stærk og sund græsplæne opnås bedst ved god pleje og regelmæssig gødskning med organisk gødning. Vi anbefaler at anvende Vertigazon en (1) gang om året. Derefter anvendes Osmo Universal Plænegødning 12-2-4 to gange med 6-8 ugers interval. Til god pleje hører også eftersåning med nye græsfrø og mekanisk bearbejdelse, således at en god bestand af græs kan opretholdes.