Magnolia – månedens plante

magnolia

 

Magnolia er en utrolig smuk plante der tilføjer haven noget helt specielt med sine store flotte blomster. Magnolia er et lille træ eller en busk med elegante og overdådige blomster.

Vidste du at…
Der findes rigtig mange forskellige sorter af magnolia, der både kan fås med hvide, lys rosa, mørk rosa, gule og næsten sorte blomster. Nogle har de traditionelt tulipanformede blomster, andre har åkandeformede blomster, og så er der hele repertoiret med de stjerneformede magnoliablomster.

Hvis blomsterne bliver bestøvet, vil der dannes fine frøstande i flotte rødlige farver. Magnolia er en stærk og robust plante og mange af sorterne bliver nemt 4 – 5 m høje og 2 – 3 m brede.

Fremgangsmåde:
Du kan plante magnolia hele året rundt når blot jorden ikke er frossen. Den skal plantes i almindelig havejord iblandet en god kvalitetsspagnum. Magnolia trives fint i surbundsbedet, men surbundsjord med lav pH er ikke en forudsætning for en god vækst.

Du skal selvfølgelig vande planten i forbindelsen med plantningen, brug gerne 10 liter vand umiddelbart efter du har plantet den. Husk at vande regelmæssigt i den første sæson og i tørre perioder. Det er forholdsvis nemt at passe magnolia planter. Husk at gøde dem hvert forår og beskær dem i det tidlige forår, hvis de fylder for meget.

Har du spørgsmål? Kontakt os i dag!

Har du læst: