Hortensia er månedens plante i juli 2018
Hortensia var Napoleons favoritblomst
I Napoleonstiden i Frankrig var hortensia meget populære. Mon det var fordi Napoleons steddatter hed Hortense? 🙂
Den stammer oprindeligt fra Kina og kom til Europa tilbage i 1700-tallet.
Siden da er da er der sket meget og i dag er der utrolig mange smukke sorter at vælge imellem.
Hortensiaplanten er et rigtig godt bud, hvis du leder efter en længeblomstrende sommerbusk, og den kan plantes både i haven og i krukker på terrassen.Anvendelses mulighederne er mange- den kan plantes som solitær busk, i grupper som forkant, som underplantninger og som uklippet hæk. Der findes også klatrehortensia som kan plantes op ad et hegn, på en pergola eller mur.
Vidste, du at…
- Vil du sikre dig blå blomster, så skal du vælge sorter, der bliver blå, plante i surbundsjord og hvert forår og efterår gøde med aluminiumsulfat – også kaldet ”Farv mig blå”.
- Havehortensia med syrenlignende blomster vokser mere opret og blomstrer først fra slutningen af juli. Blomstringen varer hele efteråret.
- Nogle sorter af almindelig hortensia slet ikke behøver beskæring, og at de danner deres blomster på indeværende års skud? Der findes små og mellemstore hortensia, så tag en snak med en af vores gartner om, hvilke hortensia, der vil passe bedst i din have
Plantning og pasning af hortensia:
-Hortensia kan plantes hele året, når blot jorden ikke er frossen.
-Plant altid dine hortensier i næringsrig jord og bland gerne lidt spagnum i havejorden.
I forbindelse med plantningen er vanding selvfølgelig nødvendigt- brug gerne op til 10 liter vand umildbart efter du har plantet.
-Du vil få flest blomster hvis, du placere planten et solrigt sted.
-Vi anbefaler, at du gøder planterne hvert forår.
-Hortensia er en vandkrævende plante – husk at vande lidt ekstra i tørre perioder.
Hos Gug Planteskole har vi et rigt udvalg af hortensia planter
Klatrehortensia, hortensiabuske, hortensiatræ, flotte syrenhortensia, stammede hortensia, Endless Summer hortensia, Magical hortensia, der ændrer farve og til sidst, men ikke mindst, vil vi nævne de 6 Søstre.
De hedder Alma, Bella, Dorthea, Clara, Elisa, Frida og er særligt udvalgt af det Danske Haveselskab på baggrund af deres gode hårdførhed og deres evne til at blomstre år efter år.
Hortensia busk med limegrønne blomstrer
Kaldes også syrenhortensia- en smuk, forgrenet busk, ca. 1 meter høj og bred med limegrønne blomster i 10-15 cm kegleformede stande i juli- oktober.
Blomsterne er først limegrønne og bliver efterhånden cremefarvede.