Gødning skal der til            

Organisk Plænegødning

Gødning til planterne er som mad for menneskene. En god kost giver velvære!

Hvert forår står planterne på spring for at starte på en ny sæson, så det er højaktuelt netop nu at give gødning til havens planter. En ældre have, hvor planterne har vokset i mange år, kan godt klare sig uden den årlige tilførsel af gødning, men der er jo forskel på at være i ok form og så være i god form. Derfor er det en god idé at tilføre en allround forårsgødning i alle bedene i haven.
Tidspunktet for dette er nu, læs mere her under for hvilken gødning der skal til.

Handelsgødning/organiske gødninger

Gødningsprodukter til havebrug skal altid indeholde alle de nyttige gødningsstoffer; kvælstof, fosfor, kalium, magnesium, mangan, jern og en hel masse andre nyttige mineraler. Det gør fabrikerede gødningsprodukter også. NPK-gødninger er almindelige gødninger, som rigtig mange har stor glæde af at bruge i haven. Alternativt findes der organiske gødninger, der på samme måde også indeholder alle gødningsstofferne, men her er de udvundet af tang, benmel, fjer, kakaoskaller og lignende. De organiske gødninger indeholder desuden naturlige bakterier og nyttige svampe, som helt automatisk følger med produktet – en form for koncentreret kompost. De organiske gødninger er derfor med til at tilføre ekstra mikrobiologisk liv til haven, og det er rigtig godt.

Forskellen på de to typer gødninger er, at mens NPK gødningen har en meget hurtig virkning (de er lette at opløse), så tager det længere tid for de organiske gødninger at blive opløst og komme ned til rodsystemet, men så frigives gødningen også over en længere periode samt når planten skal bruge det.

Vigtige steder, der skal gødes

GRÆSPLÆNEN

Mos i plænen kender de fleste haveejere til, så når først mosset er onduleret, skal der gødning til for at styrke græssets vækst – og derved mindsker man en ny invasion af mos.

ROSENBEDET

Roserne er grådige planter, der kræver masser af gødning for at vokse. Mange roser klippes voldsomt tilbage om foråret, og de har derfor en stor opgave foran dem. Gødning tilføres ved hvert månedsskifte – så får du helt sikkert frodige og sunde roser.

Bærbuske

FRUGTBUSKE

Både hindbær, blåbær, ribs, solbær og stikkelsbær kvitterer for forårsgødskning, mens jordbærbedet ikke skal have gødning nu (vent til efter høst). Rabarberplanter skyder med raketfart op af bedet og et lille drys under de store blade, giver ekstra flotte rabarberstilke.

HÆKPLANTERNE

De nye hække der skal op i en fart kan også tåle gødning. Dog vil en ny plantet fra i år helst have vand så den for roden godt i gang, så år 2 tåler den masser fart.