Gøremål i haven i efteråret

Efteråret er plantetid

Efterår i haven - gøremål

Når efteråret melder sin ankomst, er det tid til at tænke fremad og forberede haven til næste års sæson. Du kan i princippet plante året rundt, så længe jorden ikke er frossen, men efteråret er det bedste tidspunkt at plante nye træer,  buske og hække. Efteråret er også et godt tidspunkt på året at planlægge, hvordan haven skal se ud i næste år, for at kunne nyde planterne i fuldt flor i den efterfølgende forårssæson.

Hvorfor plante om efteråret?

Et gammelt gartnerordsprog lyder: “Det, der plantes i efteråret, skal gro, og det, der plantes i foråret, kan gro”. Men hvad ligger egentlig bag dette råd? Efteråret giver perfekte betingelser for nye planter og det et godt tidspunkt at sætte de store haveprojekter i gang og plante træer, buske og hække. Det gælder også nyttehaven – plant bærbuske,  jordbærrabarber, og hvidløg for at få størst muligt udbytte.

Havejorden er fugtig og nem at grave i, den er stadigvæk lun, hvilket får planterne til at danne nye rødder hurtigt. Luften er lun, og luftfugtigheden er høj. Du slipper for lange perioder med hedebølger og brændende sol. Sidst, men ikke mindst, er sortimentet af planter størst om efteråret, så du har mere at vælge imellem.

Gøremål i haven i efteråret

Sættehvidløg

Det er nu du skal sætte hvidløg. Det er én af de nemmeste grøntsager at dyrke! Du kan dyrke hvidløg i køkkenhaven, i krukker og i altankasser. Se flere gartnertips om hvidløg her.

Plænen

Overvejer du en ny græsplæne eller har din eksisterende brug for en kærlig hånd? Efteråret er et godt tidspunkt at så nyt græs, da frøene spirer hurtigt i den lune jord. Sørg dog for at så senest midt i oktober, så græsset kan nå at etablere sig inden vinteren. Bestil frø til eftersåing af græs her. 

Bekæmpelse af skadedyr

Gå på jagt efter skadedyrene – sneglene er meget aktive i fugtigt vejr. Det er klogt at gå på jagt, når det har regnet, så får du færre snegle i haven til næste år.

Plant et frugttræ

De bedste frugter er dem fra egen have og det er nemt at plante og dyrke frugttræer. 
Efteråret er det bedste tidspunkt til at plante frugttræer og det danske klima er ideelt til dyrkning af æble, pære, blomme og kirsebærtræer. Så hvis du vil sætte tænderne i saftige og lækre frugter, så er det nu, du skal i gang. Bestil frugttræer lige her. 

Staudebedet

Hvis du har forårsblomstrende stauder, kan de deles og flyttes nu. Samtidig er det en god anledning til at rydde op i bedene og skabe plads til nye blomster.

Læg blomsterløg

Forårs prydløg som tulipaner, narcisser, krokus, fritillaria m.fl. skal sættes i jorden om efteråret. Det er et hyggeligt og overskueligt projekt. Se vores gode råd vedrørende blomsterløg. 

Efteråret er kort sagt det perfekte tidspunkt at gå i gang med de store planteprojekter. Med lidt planlægning og indsats nu, vil du blive belønnet med en have i fuldt flor næste forår og sommer.