en hel uge med fokus på æbletræer, smagsprøver, gartnervejledning og spændende aktiviteter.  

Vidste du at….

  • æbler indeholder hele 6 mg C-vitamin pr 100 gr.
  • det danske klima er ideelt til dyrkning af saftige og lækre æbler.
  • der findes utallige æblersorter og smag, frugtkød og farve varierer meget.

Det sker ifm. Æblets Uge

Smag før du køber et æbletræ

I weekenden op til æblets uge (d. 5 – 6 oktober) og ugen frem, byder vi på smagsprøver, så du nemmere kan finde dine favoritter. Vi kan beskrive æblernes frugtkød, tykkelsen på skrællen og farven på æblet, men smag opfattes individuelt, så nu kan du smage før du køber et æbletræ.

Lav din egen æblemost fredag d. 18/10

Vi får besøg af MobilMost fredag d.18 / 10 mellem kl. 12 -14 og du får muligheden for at lave dine æbler om til lækker og forfriskende æblemost.

Medbring minimum 50 kg æbler, så moster og pasteuriserer vi dem for dig.
Du får din most i 3 liters praktisk emballage med tappehane.
Det koster 40,- pr. 3 liters emballage, som inkluderer presning og pasteurisering af dine æbler. Udfra 50 kg. æbler får du ca. 39 liter æblemost (1 kg. æbler giver ca. 0,75 liter most).
Mosten har 1 års holdbarhed.

  • Tidsbestilling ikke nødvendig, du skal bare møde op mellem 10.00 -13.00. Vær dog opmærksom på, at ventetid kan forekomme.
  • Maskinen skyller æblerne af inden de bliver presset til most. Der skal dog ikke være græs eller skidt på æblerne. Der må ikke være rådne æbler imellem.
  • Kommer du med mere end 150 kg æbler, giv os venligst besked inden.

Bliv klogere på beskæring af æbletræer d. 9/10


Onsdag d. 9. oktober får vi gartner Per Jensen på besøg. Han er tidligere ejer af Gug Planteskole og har været i gartnerfaget i mange år. Færre æbler pr. træ giver bedre kvalitet og udtynding giver sundere æbler, da det et bedre luftskifte omkring frugterne. Mange haveejere har en vis frygt og usikkerhed omkring beskæring af træer og buske i haven. Kom og få en snak med Per og bliv klogere på beskæring af buske og træer.

Få en god æble- (ævle) – snak med Natur Karsten d.13/10


I anledning af Æblets Uge får vi besøg af naturvejleder Karsten Hansen, også kaldet Karsten Kortbusk og Natur Karsten. Han er frugttræsnørd og TV-programvært der er kendt fra en del naturudsendelser.  

Han kommer med det ”store æbleshow” og en masse viden om de utallige gamle æblesorter og vil fortælle deres gode historier. Han tager også nogle smagsprøver med, så du kan glæde dig til en dag med smag, duft og farve. Hvis du har et æbletræ i din have, og er i tvivl om hvilken sort det er, så er det oplagt at medbringe et par æbler.
Karsten vil højst sandsynligt kunne fortælle dig, hvilken sort det er, dets historie og kvaliteter.

Plant æbletræer i efterårsferien

Hvis du har overvejet at plante æbletræer i haven, anbefaler vi, at du gør det netop nu, da efteråret er helt specielt godt at plante træer i.
At plante træer i efterårsferien er en hyggelig og dejlig familieaktivitet, hvor hele familien kan være med. Se det store udvalg af æbletræer i vores webshop her. Få vejledning og rådgivning om plantning af æbletræer fra én af vores gartnere eller læs plantevejledningen af æbletræer her.

Kan familien ikke blive enige om hvilken sort, der er den bedste, kan vi anbefale et familietræ, som er podet med 3 forskellige sorter. Der er flere fordele ved at plante et familietræ du får bedre bestøvning, bedre frugtsætning og forlænget høstsæson. Find familietræet i vores webshop.