danske havecentre
danske havecentre
danske havecentre

Rabarber – en grøntsag forklædt som frugt

rabarber planter

Rabarber

Vidste du, at rabarber egentlig er en grøntsag, rent botanisk?

Ikke nok med at den kan indgå i regnskabet om de anbefalede 600 gram frugt og grønt om dagen. Den kan også prale af hele 13 mg C vitamin og 12 mg magnesium per 100 gram.

Man kan godt sige, at rabarber er en ret ny plante i Danmark, da den først kom til landet i 1835. De første rabarber kom til Europa fra Kina via Silkevejen. Rabarber er blevet populær gennem tiden og den bruges flittigt både i rabarbertærter, lagkager og i kompot. Mulighederne for at anvende bladstilkene stopper dog ikke der. Rabarber kan også bruges til marmelade, syltning, saft og endda is.

Dyrkning af rabarber

Vil du dyrke én af havens nemmeste afgrøder, så er rabarber et godt bud! Rabarber er særdeles velegnet til vores nordlige klima og nem at dyrke. Hvis du er nybegynder i haven, så er rabarber et rigtig godt bud på en starterplante.

  • Du vil opnå de bedste resultater ved at plante dem i næringsrig jord på en solrig plads i haven.
  • Rabarber kan plantes i både efteråret og det tidlige forår.
  • De er også nemme at høste, når blot rabarberstilkene trækkes forsigtigt. Du skal kassere de grønne dele, da det kun er stilkene, der er spiselige.
  • Der findes mange forskellige sorter af rabarber og de varierer i smag, tidlighed samt farve. Plant forskellige sorter og nyd deres forskellige smagsegenskaber.
  • Man kan høste bladstilke allerede efter et år i haven.
  • Høsttidspunktet for rabarber er hele foråret og frem til Sankt Hans.
  • Plant med en afstand på 1 m mellem hver plante.
  • Skulle planterne danne blomsterstængler, så klip dem af ved basis.

Hvilke rabarber sort skal du vælge?

Der findes mange forskellige rabarbersorter. Nogle er små og med fine stilke som f.eks. jordbærrabarber, andre kan vokse næsten op til halvanden meter. Der findes tidlige, middeltidlige og sene rabarber. Når du skal vælge hvilke sorter du skal have i din have, er det afgørende, hvad du vil bruge rabarberne til. Kunne du f. eks godt tænke dig at høste nye fine stilke gennem hele foråret? Så er det en god ide at vælge to tidlige, to mellemtidlige og to sene sorter. Hvis du vil fryse rabarberne ned, så er det bedst at vælge sorter såsom ”Canadian Red, ”Timberley Early” og vinrabarber, da de er fryseegnede.

Hent dine rabarber hos os, og tag en snak med en af vore gartnere, hvis du er i tvivl om sortsvælg, plantning og pasning af rabarber. Vi kan hjælpe dig med gode råd om hvordan du kan give dine rabarber et forspring ved at vælge den rigtige sort, gødning samt tips til plantning.

Se de forskellige rabarbersorter vi har i vores webshop her. Bemærk at lagerbeholdningen varierer efter sæson. Ønsker du en bestemt sort, er du velkommen til at kontakte os, måske kan vi skaffe den.

Har du spørgsmål? Kontakt os i dag!

Har du læst:

Så græs

Sådan sår du græs 1. Det bedste tidspunkt på året

blomstereng med vilde blomster
Blomstereng

Hvad er en blomstereng En blomstereng er et stykke jord,