Gødning og jord - Gug Planteskole

Gødning – hvilken gødning skal du vælge til haven?

Iva — Wed, 07 Jan 2026 10:32:00 +0000

Gødning til planterne er som mad for menneskene. Med den rette næring kan haven udvikle sig til et grønt, frodigt og levende rum med tætte græsplæner, blomstrende roser og sunde hække, der virkelig strutter af vækst. En flot have kræver mere end sol og vand – planterne har brug for gødning i de rigtige mængder og på det rigtige tidspunkt.

Hvor meget gødning de forskellige planter har brug for, varierer og afhænger blandt andet af plantens størrelse og vækst. Derfor er det vigtigt altid at læse brugsanvisningen på pakken. Som hovedregel er det bedre at tilføre gødning i små portioner løbende frem for at gøde i store doser få gange om året.

I denne guide får du et overblik over, hvilken gødning du skal vælge til haven, forskellen på kunstgødning og organisk gødning, samt hvordan du bruger gødning korrekt i haven.

Hvorfor er gødning vigtigt?

Alle planter optager næring gennem jorden. Når de vokser, blomstrer eller danner blade, bruger de af jordens ressourcer. Jorden i en have bliver langsomt fattigere på næringsstoffer, efterhånden som planterne vokser. Gødning tilfører de tre vigtigste byggesten:

• Kvælstof (N) gør planterne grønne og giver kraftig vækst i blade og stængler.
• Fosfor (P) styrker rodnettet, så planterne står bedre fast og kan optage vand og næring.
• Kalium (K) fremmer blomstring, frugtdannelse og gør planterne mere robuste overfor sygdomme.

Hvis planterne mangler næring, bliver de ofte gule i bladene, blomstringen bliver sparsom, og væksten går i stå. Med den rette gødning kan du forebygge plantesygdomme og holde haven sund og flot.

Kunstgødning og organisk gødning – hvad er forskellen?

Når du vælger gødning til haven, står valget ofte mellem kunstgødning (NPK) og organisk gødning. Begge typer tilfører planterne vigtige næringsstoffer, men de virker meget forskelligt. Kunstgødning giver hurtig effekt, mens organisk gødning giver en mere stabil og jordforbedrende virkning over tid.

Egenskab	Kunstgødning (NPK)	Organisk gødning
Oprindelse	Syntetisk fremstillet	Naturlige råmaterialer fra planter og dyr
Næringsstoffer	Kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K)	Samme næringsstoffer, men i naturlig form
Virkning	Hurtig virkning – optages hurtigt	Langsom og stabil virkning
Frigivelse af næring	Øjeblikkelig	Langtidsvirkende – frigives over tid
Risiko for overdosering	Højere – kan give svidninger ved overdosering	Lav – planterne optager efter behov
Jordforbedrende effekt	Nej	Ja – forbedrer jordstruktur og mikroliv
Pris	Ofte billigere	Ofte dyrere
Ulemper	Kortvarig effekt	Kan have kraftigere duft
Bedst egnet til	Planter med tydelig næringsmangel	Spiselige planter og langsigtet havepleje

Hvornår skal du gøde haven?

Timing er mindst lige så vigtig som valg af gødning. Gøder du på det rigtige tidspunkt, får planterne mest muligt ud af næringen – samtidig undgår du både spild og overgødskning.

De fleste planter skal gødes, når de er i aktiv vækst. Det sker typisk, når jordtemperaturen når over 5 grader, hvilket i Danmark som regel er i april.

Generel huskeregel for gødning

Forår (april–maj): Hovedgødskning, hvor planterne starter væksten.
Sommer (juni–juli): Vedligeholdende gødning, især til græsplæne, roser og krukker.
Sensommer (august): Let gødning til græsplænen for at styrke den før vinteren.

Som udgangspunkt bør du undgå at gøde sent på efteråret, da det kan give blød og frodig vækst, som lettere tager skade af frost. Undtagelsen er speciel efterårsgødning, som er sammensat med mindre kvælstof og mere kalium. Den styrker planternes cellevægge og gør dem mere robuste over for kulde og vinterstress.

Kort sagt: Gød haven, når planterne vokser og ikke når de hviler.

Gødning til græsplænen

Græsplænen er en af de mest krævende dele af haven. Den bliver klippet jævnligt og mister derfor konstant næringsstoffer. Uden gødning bliver plænen ofte tynd, gullig og mere modtagelig for mos og ukrudt. En velgødet plæne giver mos dårligere vilkår.

Sådan gøder du græsplænen:

Gød 2–4 gange i sæsonen (forår, forsommer, sommer og evt. sensommer).
Organisk plænegødning giver en mere jævn vækst og mindre klippebehov, mens kunstgødning giver et hurtigt boost – og dermed også behov for hyppigere klipning.
Gød gerne op til regn, så næringen trænger ned i jorden.

Se vores udvalg af gødning til græsplænen.

Gødning til roser og blomstrende planter

Roser og andre blomstrende planter bruger meget energi på at danne knopper og blomster. Mangler de næring, bliver blomstringen sparsom, og planterne svækkes.

Gode råd til rosengødning:

Gød første gang i april, når væksten starter. Gød igen i juni og evt. juli.
Brug gerne en specialgødning til roser, som er tilpasset deres behov.
Stop gødning i sensommeren, så planterne kan hærde af inden vinter.

Se vores udvalg af rosengødning

Gødning til hække og buske

Hække som bøg, liguster og thuja har brug for næring for at blive tætte og grønne og især i etableringsfasen.

Sådan gøder du hække:

Gød 1–2 gange i foråret og forsommeren.
Unge hække har større behov end ældre, veletablerede hække.
Undgå sen gødning, som kan give frostfølsom vækst.

Se vores udvalg af gødning til hæk

Gødning til rhododendron og surbundsplanter

Surbundsplanter som rhododendron, hortensia, blåbær og azalea kræver en særlig type gødning og jord med lav pH.

Vigtigt at huske:

Brug altid surbundsgødning – almindelig havegødning er ikke egnet.
Gød fra april til juli.
Stop i god tid, så planterne kan danne blomsterknopper til næste år.

Se vores udvalg af surbundsgødning

Starthjælp til planter ved plantning.

Når du planter hækplanter, roser, frugtbuske og frugttræer anbefaler vi på det kraftigste at iblande noget komposteret kogødning i plantehullet.

Komposteret gødning fungerer som en slags madpakke til planten og giver optimale betingelser for at etablere sig og vokse. Samtidig forbedrer den jordens struktur og tilfører nyttige mikroorganismer, som skaber en sund jord.

Dosering: ved plantning af træer og buske er tommelfingerreglen 1 del kogødning til 3 dele jord.

Ofte stillede spørgsmål om gødning

Hvornår skal jeg gøde haven?

De fleste planter skal gødes i foråret, når jordtemperaturen er over 5 grader – typisk i april. Herefter kan du vedligeholde med gødning i sommermånederne.

Hvor ofte skal man gøde planterne?

Det afhænger af plantetypen. Græsplæner og roser har ofte brug for gødning flere gange i sæsonen, mens buske og træer typisk kun skal gødes 1–2 gange om året.

Er organisk gødning bedre end kunstgødning?

Det kommer an på behovet. Organisk gødning virker langsomt og forbedrer jorden over tid, mens kunstgødning giver hurtig effekt og er velegnet ved akut næringsmangel.

Kan man give for meget gødning?

Ja. Overgødskning kan skade planterne og i værste fald svide rødderne. Følg altid doseringsvejledningen på emballagen, og gød hellere lidt ad gangen end for meget på én gang.

Hvilken gødning skal jeg vælge til mine planter?

Vælg gødning ud fra plantetypen og årstiden. Græsplæner, roser og surbundsplanter har forskellige behov, og specialgødning giver ofte det bedste resultat.

Hvornår skal jeg gøde græsplænen?

Tre gange i løbet af sæsonen: forår, sommer og sensommer.

Kan jeg bruge almidelig gødning til rhododendron?

Nej, surbundsplanter kræver surbundsgødning for at trives.

Indlægget Gødning – hvilken gødning skal du vælge til haven? blev først udgivet på Gug Planteskole.

Få en græsplæne som på en golfbane – med Tourturf®

Gugplanteskole — Wed, 25 Jun 2025 09:51:00 +0000

Tourturf® – Nyhed til private i efteråret 2025

Drømmer du om en tæt, grøn og sund plæne?

Så er du ikke alene. Mange haveejere kæmper med mos, bare pletter og tyndt græs – men det behøver ikke være sådan. Med de rette produkter og lidt planlagt pleje kan du få en græsplæne, der både ser godt ud og trives hele sæsonen.

Derfor er vi glade for at kunne præsentere en spændende nyhed i Gug Planteskole – klar til efteråret 2025: Tourturf®.

I efteråret lancerer vi noget helt særligt for alle haveejere: Tourturf® – en produktserie normalt forbeholdt professionelle greenkeepere. Nu kan du få den samme kvalitet i din egen have.

Hvad er Tourturf®?

Tourturf® er en serie af professionelle kvalitetsprodukter udviklet i Danmark og brugt af greenkeepere på golfbaner og sportsanlæg. Men nu bliver de også tilgængelige for dig som privat haveejer. Det betyder, at du kan pleje din plæne med samme standard og præcision som en golfbane – direkte fra planteskolen og ud i din have.

Produkt	Sæson	Hvad det gør
Spring Starter	Forår	Hurtig vækst og grønfarvning
MossControl	Forår	Mosfjerner og jordforbedrer
Summer Feed	Sommer	Stabil vækst og tørketolerance
Autumn & Winter	Efterår	Forbereder plænen på vinteren

Sådan får du en flot plæne – trin for trin med Tourturf®

Forår:
Giv græsset en god start. Når solen begynder at varme i marts/april, er det tid til at vække plænen til live. Brug f.eks. Tourturf® Spring Starter, en langtidsvirkende gødning, der giver din plæne næring til at vokse tæt og grønt.

Fordele:
• Hurtig grønfarvning
• Virker i op til 8 uger
• Indeholder ekstra magnesium og jern

Bekæmp mos naturligt og effektivt
Mange haver har problemer med mos – især efter en våd vinter. Med Tourturf® MossControl får du både styr på mosset og giver græsset bedre vækstbetingelser.

Fordele:
• Fjerner mos hurtigt og skånsomt
• Forbedrer jordens pH
• Giver samtidig næring til græsset

Sommer
Styrk græsset i varme perioder. I de varme måneder har græsset brug for hjælp til at klare tørke og slid. Tourturf® Summer Feed er en let gødning, der holder plænen stærk og grøn – uden at vokse for hurtigt.

Fordele:
• Giver stabil vækst
• Indeholder kalium for bedre tørketolerance
• Perfekt til plæner med meget aktivitet

Efterår
Forbered plænen til vinteren. Når dagene bliver kortere, handler det om at ruste græsset til vinterkulden. Tourturf® Autumn & Winter hjælper med at styrke rødderne og modvirke sygdomme.

Fordele:
• Højere kaliumindhold beskytter mod frost
• Gør græsset mere modstandsdygtigt
• Holder farven længere gennem vinteren

Fordele ved Tourturf® produkter

Langtidseffekt
Miljøvenligt
Udviklet til nordisk klima
Resultater efter få uger

Køb Tourturf® i Gug Planteskole

Kom forbi planteskolen til efteråret – eller hold øje med webshoppen. Tourturf® vil være tilgængelig som sæt og enkeltprodukter.

Skal du etablere en helt ny plæne?

Så læs vores trin for trin guide – Sådan anlægger du en ny græsplæne og kom godt fra start med jord, frø og første pleje.

Indlægget Få en græsplæne som på en golfbane – med Tourturf® blev først udgivet på Gug Planteskole.

Sådan anlægger du en ny græsplæne

Gugplanteskole — Sat, 14 Jun 2025 09:32:00 +0000

Trin for trin guide til at anlægge ny græsplæne

En sund græsplæne starter med den rigtige forberedelse. Det handler ikke kun om at kaste græsfrø – det handler om jordkvalitet, såtidspunkt, og vedvarende pleje. Følger du disse trin, øger du chancen for en tæt og grøn plæne:

Vælg en fugtig periode

Du kan så i foråret, hvor risikoen for tørke er minimal. Græsset spirer dog allerbedst i eftersommer og efterår, hvor jorden er lun og fugtig.

Gør jorden klar

Hvis jorden er sammenkørt, der hvor plænen skal anlægges, bør den løsnes i dybden ved en såkaldt grubning. En grubber kan lejes, eller en anlægsgartner kan udføre arbejdet. Før plænen anlægges skal jorden fræses eller graves i en dybde på 25 cm. Fræs først i den ene retning og derefter på tværs.

Fjern alt ukrudt

Før den nye plæne etableres, er det vigtigt at fjerne alt ukrudt. Især flerårigt rodukrudt skal man være omhyggelig med at luge, da det er vanskeligt at blive kvit mellem etablerede græsplanter. Sørg for at få hele roden samt eventuelle rodstumper med ved lugningen.

Planér jorden

Riv jorden grundigt igennem, så klumper og knolde slås i stykker. Gå hele arealet igennem med små skridt så jorden bliver fri for luftlommer. Først på den ene led og derefter på den anden. Træk til slut en lang planke eller en stige hen over arealet, så du får en helt plan overflade. Riv efter med en fintandet rive, så de sidste sten og planterester fjernes, og de øverste cm jord bliver fin og løs.

Vælg en stille dag

Det er svært at holde styr på de små frø i blæsevejr, og samtidig øges risikoen for udtørring, når det blæser. Hvis jorden er meget tør, skal den vandes grundigt igennem, før du sår.

Bland frøene

Frøene i kartonen har forskellig størrelse. For at få en jævn fordeling af store og små frø, skal du blande frøene grundigt, før du sår.

Så jævnt

Del frøene op i to portioner og så først på den ene led, derefter på den anden. Er arealet stort, betaler det sig at dele det op i felter med tilhørende frøportioner. Du kan så med håndkraft eller låne en såmaskine. Du skal bruge ca. 1 kg græsfrø pr. 50 m².

Dæk frøene

Efter såning rives arealet let igennem, så frøene dækkes af ½ cm jord.
eller med den lånte nedhakker køres hen over plænen.

Undgå vanding

Du skal ikke vande, når du har sået græsfrø. Frøene vil svømme sammen, og den jævne fordeling vil blive spoleret.

Klip i 3-4 cm højde

Klip aldrig under 3 cm. Når græsset bliver for kort, skal det bruge for meget energi på nye bladskud. Det svækker rodnettet, giver bare pletter i plænen og inviterer ukrudtet til at slå sig ned. Det er en god idé at ændre klipperetningen ved hver klipning.

Gratis lån af såmaskine og tromle i planteskolen

Du kan låne såmaskine, nedhækker og tromle i et døgn hos os gratis. Vi beder om, at de afleveres i rengjort stand. Kontakt os for at reservere eller kom forbi planteskolen.

På filmen herunder kan du se, hvordan du anlægger en græsplæne:

Gød den nye plæne efter første såning:

En stærk og sund græsplæne opnås bedst ved god pleje og regelmæssig gødskning med organisk gødning. Vi anbefaler at anvende Vertigazon en (1) gang om året. Derefter anvendes Osmo Universal Plænegødning 12-2-4 to gange med 6-8 ugers interval. Til god pleje hører også eftersåning med nye græsfrø og mekanisk bearbejdelse, således at en god bestand af græs kan opretholdes.

Ofte stillede spørgsmål om græsplæner og såning

Hvornår er det bedst at så græs?

Det bedste tidspunkt er i foråret (april-maj) og sensommeren (august-september), hvor jorden er fugtig og temperaturen moderat.

Hvor meget græsfrø skal jeg bruge?

Du skal bruge ca. 1 kg pr. 40–50 m², afhængig af frøtype. Se altid anvisningen på posen.

Kan jeg så græs direkte ovenpå den gamle plæne?

Ja, men det kræver grundig forberedelse. Riv den gamle plæne godt op og topdress med ny jord, så frøene har kontakt med jorden.

Skal jeg vande nysået græs?

Nej – undgå vanding direkte efter såning. Det kan få frøene til at svømme sammen. Vent på regn eller let dug.

Hvornår må jeg klippe græsset første gang?

Når det er 6-8 cm højt. Klip ikke kortere end 3-4 cm i starten for ikke at skade rodnettet.

Hvilken gødning skal jeg bruge til nysået græs?

En organisk gødning med lang virkningstid som f.eks. Osmo Plænegødning er ideel til nyetablerede plæner.

Indlægget Sådan anlægger du en ny græsplæne blev først udgivet på Gug Planteskole.

Kalk til haven

Iva — Sun, 16 Feb 2025 08:23:00 +0000

Har du nogensinde undret dig over, hvorfor dine planter ikke vokser og trives som de burde? Det kan faktisk skyldes mangel på kalk i din havejord. Kalk er et vigtigt næringsstof for planter, og det hjælper med at regulere jordens pH-niveau, så planterne bedre kan optage næringsstoffer.

Hvis du vil sikre, at dine planter vokser sundt og stærkt, kan det være en god idé at tilføje kalk til din havejord. Kalk kan hjælpe med at forebygge mos og ukrudt i din have, og det kan også forbedre jordens struktur. Så hvis du vil have en smuk og sund have, så sørg for at give den rette mængde kalk. Kig forbi planteskolen og få vejledning i, hvordan du bedst kan tilføje kalk til din havejord.

Husk at kalk ikke er en mirakelløsning, men en vigtig faktor i at sikre, at dine planter har de bedste betingelser for at vokse og trives.

Kongerslev Kalk i Gug Planteskole

Som noget nyt i Gug Planteskole har vi valgt at tage lokalt produceret kalk fra Kongerslev i vores sortiment. Kongerslev Kalk er en familievirksomhed, som geografisk befinder sig i vores ”baghave” og producerer kalk og gødningsprodukter af højkvalitet med fokus på bæredygtighed, økologi og genanvendelighed. Så nu kan du købe lokalt produceret perlekalk i planteskolen, samt få råd og vejledning af vore faglærte gartnere om, hvordan og hvornår du skal bruge kalk i din have.

Om Kongerslev kalk

Kongerslev kalk er en familievirksomhed etableret i 1950´erne oven på en righoldig naturressource af kalk. Kalken er mellem 65 og 130 mio. år gammel og udgør undergrunden i store dele af Danmark.

Kalk bruges til mange formål – bl.a. jordforbedring, fodertilskud, hygiejneforbedring og i industrien. Kalk er en forudsætning for, at næringsstoffer i gødning kan udnyttes optimalt.

Hvorfor skal du give græsplænen kalk?

Kalk er et vigtigt tilskud til havens planter, køkkenhaven og græsplænen, da kalk forbedrer planternes mulighed for at optage næringsstofferne fra jorden og gødningen. Kalk kan give din græsplæne nyt liv, så den bliver grøn og sund. Det er en udbredt myte at kalk kan fjerne mos i græsplænen, men det er desværre ikke korrekt. Ikke desto mindre kan kalken påvirke mos i plænen indirekte, da kalken styrker græsset, så det kan konkurrere mod mosset. Det er tilfældet, når jorden er for sur og har en pH under 6. Hvis værdien ligger under 6, vil græsset ikke trives optimalt, da det får svært ved at optage de næringsstoffer, det behøver. Som resultat bliver væksten svag og mosset vil efterhånden tage over. Hvis du er i tvivl om jordens pH, kan du foretage en pH jorbundstest.

Hvornår skal man kalke græsplænen?

Et godt tidspunkt at give plænen kalk er i vinterhalvåret. Du kan give haven kalk i efteråret omkring oktober og november indtil engang i foråret i april.

Hvilke type kalk skal du bruge?

Kalk fås som dolomitkalk, som perlekalk og i Big Bag. Perlekalken fra Kongerslev er 1-4 mm og kan spredes med en udlægger, men du kan også sagtens bare strø den ud med hånden.

BONUSTIP!
Giv din vinplante lidt kalk! Dine vinplanter vil blive rigtige glade for en håndfuld kalk tidligt forår, da de trives bedst i kalkholdig jord

Er du i tvivl omkring kalkning af haven, græsplænen eller køkkenhaven? Så husk, at du altid er velkommen til at kigge ud i planteskolen eller kontakte os, så hjælper vi gerne med noget vejledning. Kontakt os i dag!

Hvorfor har mine planter brug for kalk?

Kalk hjælper med at regulere jordens pH-niveau, så planterne bedre kan optage de nødvendige næringsstoffer. En korrekt pH-balance sikrer, at dine planter vokser sundt og stærkt, og kalk kan også forbedre jordens struktur samt styrke græsplænen.

Kan kalk fjerne mos i min græsplæne?

Kalk fjerner ikke direkte mos, men det kan styrke græsset, så det bedre kan konkurrere med mos. Hvis din jord er for sur (pH under 6), vil græsset ikke trives optimalt, hvilket giver mosset overtaget. Kalk kan justere pH-værdien og dermed hjælpe græsset med at vokse stærkere.

Hvornår er det bedste tidspunkt at kalke min have?

Det bedste tidspunkt at kalke haven er i vinterhalvåret, fra oktober til april. Kalken har tid til at blive optaget i jorden, så planterne kan drage fordel af det, når vækstsæsonen starter.

Køb kalk til haven

Du kan vælge mellem dolomitkalk, pulveriseret kalk eller perlekalk. Perlekalk, som den vi sælger fra Kongerslev, er nem at sprede og kan bruges både med en spreder eller blot med hånden. Bestil til levering eller selvafhentning i planteskolen.

Indlægget Kalk til haven blev først udgivet på Gug Planteskole.

Så de første frø

Gugplanteskole — Thu, 09 Jan 2025 09:11:00 +0000

Så de første frø i dit barns hjerte

.. Eller for dig, der er lege barn i haven, så er det tid at frøposerne skal indkøbes og frøene skal sås i potter og priklebakker. Mange af sommerens blomster og grøntsager har brug for en længere sæson, for at nå frem til høst, inden det gode vejr bliver mindre varmt.

I vindueskarmen

Tomatfrø skal sås inde i en varm vindueskarm sammen med chili og ærteblomster. Lav din egen lille planteskole, hvor potter, bakker og hvad du lige kan finde af beholdere, fyldes med såjord og dækkes med plastik- eller glaslåg. Husk at skrive tydelige skilte, så du kan følge de små planters udvikling. Brug altid en god kvalitetssåjord – almindelig pottespagnum indeholder for meget gødning, som risikerer at svide de små nyfremspirede planter.

Når planternes andet par blade folder sig ud, skal du begynde at fjerne låget. Gør det af flere omgange, så planterne kan vænne sig til at stå uden dække og gør det aldrig i direkte sollys.

Når foråret får ordentlig fat, skal planteskolen flyttes ud i drivhuset eller under beskyttelse på terrassen. Nu kan de få al den naturlige lys, som de hungrer efter. Mangel på lys giver ranglede planter, så oplever du, at fremavle sytrådetynde planter, skal du sørge for mere lys.

I det kolde drivhus

Andre af sommerens frø kan med fordel sås i det kolde drivhus og de små planter vil følge naturens gang hele foråret og udvikle solide og robuste små planter. Pladsen kan hurtigt blive for trang for de mange nye planter. Strækker de sig for at få mere lys, er det tid til at få dem skilt ad og give dem mere plads. Sår du i priklebakker, vil det være nødvendigt at plante dem i potter, så snart det er muligt at trække rodklumpen op som en samlet rodklump. Plant altid i fugtig jord og vand godt til bagefter, så rodspidserne hurtigt får kontakt i deres nye hjem.

Se flere forsøg til familiens have på Havebørn.dk

Indlægget Så de første frø blev først udgivet på Gug Planteskole.

Sphagnumfri have

Iva — Mon, 06 Jan 2025 09:11:00 +0000

Sphagnumfri have

Der er kommet en ny tendens og bevidsthed, der gør, at flere og flere haveejere fravælger plantesække og pottemuld med spagnum og bruger spagnumfri jord i stedet for. Spagnum har en del praktiske egenskaber, som gør at den er blevet så udbredt og anvendt i mange år. Den er relativt let at transportere, billig at producere og kan indeholde meget vand uden at blive smattet og tung.
Alligevel efterspørger mange forbrugere efter spagnumfri jord og vælger at dyrke spagnumfrit, så hvorfor dog det?

Hvad er sphagnum?

Sphagnum eller spagnum omtales i dagligdagen som ”muld”, men er tørv opgravet fra jorden ved højmoser. Det er det øverste lag af trevlet og klumpet jordmateriale, som er blevet dannet gennem årene af nedfaldent løv og andet plantemateriale. Der findes mange forskellige typer spagnum, men overordnet er der grov, fin og gødet spagnum.

Fordele og ulempe ved at bruge sphagnum

Spagnum har som nævnt mange gode egenskaber og er praktisk at bruge. Den opsuger vandet gradvist som fordeles jævnt og dermed forebygger, at havejorden bliver våd og tung. Den grove struktur giver plads til lufthullerne, der giver planterødderne ilt der gavner røddernes udvikling.

Det problematiske ved at bruge spagnum er, at det er en uddøende naturressource i Danmark. Spagnum i højmoserne er skabt over mange år og det store forbrug af spagnum er skyld i at store dele af Danmarks tørv i højmoser udryddes, hvilket betyder, at naturen i området ændres og planter og dyr, der har mosen som levested, vil forsvinde. Derudover, frigiver udvindingen af spagnum en masse CO2, da mosen skal drænes, før den kan graves op, hvilket har en negativ klimapåvirkning.

Hvad kan du bruge i stedet for sphagnum?

Gå på opdagelse i vores sortiment af sphagnumfri muld og se mulighederne.

Har du brug for større mængder, kan vi anbefale økologisk pilekompost uden spagnum i big bags á 1000 liter. Pilekomposten er lavet udelukkende på plantemateriale og har en række gode egenskaber – højt humusindhold og et aktivt mikroliv, hvilket er med til give dig robuste planter og grøntsager. Du kan bruge den i køkkenhaven, på friland, i højbedet, i drivhuset og i krukkerne. Komposten egner sig også fantastisk til en no – dig garden.

Danskproduceret i Tylstrup i Nordjylland.
100 % spagnumfri.
100 % plantebaseret.
100 % ukrudtsfri.
Økologisk.

Bestil økologisk spagnumfri pilekompost her.

Til kapilærkassen har vi spagnumfri plantesække, som består af dansk pil og danske urter. Plantesækken er økologisk, produceret lokalt i Nordjylland, 100 % ukrudtsfri og 100 % spagnumfri.

Hvad er sphagnum?

Spagnum er tørv opgravet fra jorden ved højmoser.

Hvad er sphagnum lavet af?

Sphagnum er tørv opgravet fra jorden ved højmoser, som er det øverste lag af trevlet og klumpet jordmateriale, som er blevet dannet gennem årene af nedfaldent løv og andet plastmateriale.

Hvad bruges sphagnum til?

Sphagnum er tørv opgravet fra jorden ved højmoser, som er det øverste lag af trevlet og klumpet jordmateriale, som er blevet dannet gennem årene af nedfaldent løv og andet plastmateriale.

Hvorfor er sphagnum ikke godt at bruge?

Spagnum er en uddøende naturressource i Danmark og det store forbrug af spagnum er skyld i at store dele af Danmarks tørv i højmoser udryddes, hvilket betyder, at naturen i området ændres og planter og dyr, der har mosen som levested, vil forsvinde. Derudover, udvindingen af spagnum frigiver en masse CO2, hvilket har en negativ klimapåvirkning.

Indlægget Sphagnumfri have blev først udgivet på Gug Planteskole.

Bæredygtigt alternativ til sphagnum

Iva — Tue, 26 Mar 2024 11:25:20 +0000

Flere haveejere fravælger nu spagnum i deres plantesække og pottemuld til fordel for spagnumfri jord, drevet af en voksende tendens og øget bevidsthed. Hos Gug Planteskole har vi i årevis tilbudt spagnumfri muld, og efterspørgslen stiger fortsat. I begyndelsen af 2023 tilføjede vi DYRK – lokalt produceret pilekompost til vores sortiment som et bæredygtigt alternativ til sphagnum.

DYRK pilekompost er en 100% spagnumfri, økologisk og plantebaseret muld, der er tilgængelig i forskellige størrelser, lige fra 8 liter poser til store 1000 liters Big Bags. Den er ikke kun ukrudtsfri, men den er også rig på humus og har et aktivt mikroliv, hvilket fremmer robuste og sunde planter og grøntsager. Den alsidige anvendelse gør den ideel til køkkenhaven, friland, højbede, drivhuse og krukker.

Hvad der virkelig adskiller DYRK pilekomposten fra andre spagnumfri muldtyper er dens lokale produktion i Nordjylland og dens unikke indhold af pil. Pil indeholder naturligt stoffet salicin, som planter bruger som forsvar mod skadedyr og skadelige svampe. Dette betyder, at dine planter, når de dyrkes i pilekompost, får en naturlig beskyttelse mod sygdomme og skadedyr.

Derudover har pil særlige egenskaber, der fremmer væksten af gavnlige organismer og svampe, hvilket styrker planters rodsystem og øger deres sundhed.

Vil du vide mere om, hvad spagnum er, samt fordelene og ulemperne ved at bruge det? Så læs vores blogindlæg om sphagnumfri haver.

Indlægget Bæredygtigt alternativ til sphagnum blev først udgivet på Gug Planteskole.

Hvad gør man mod mos i græsplænen?

Gugplanteskole — Sat, 23 Mar 2024 06:48:00 +0000

Drømmer du om en tæt og grøn plæne uden mos, så skal du begynde at handle tidligt om foråret! En plæne fyldt med mos og totter af gulliggrønt mos i bunker ovenpå plænen er ikke et smukt syn, men har du undret dig over, hvorfor mos let overtager din græsplæne?

Hvorfor gror der mos i græsplænen?

Mos vokser og trives ved 2 grader varme, mens græsset gror ved temperaturer mellem 5 og 7 grader. Dette giver mosset en konkurrencefordel og tillader det let at overtage plænens areal, og din plæne ender med masser af mos i forhold til græs. Faktorer som mangel på lys, mangel på gødning, lav pH af jorden og fugtigt klima bidrager yderligere og skaber gode forhold for væksten af mos.

Så, hvis du vil change the game og vil have en tæt og græsfyldt plæne uden mos, handler det om at give græsset bedre betingelser for at gro. Her får du vores bud på, hvordan du får mos væk fra din plæne, forebygger at mos kommer tilbage, og styrker græsplænen, så du kan nyde en grøn, smuk og græsfyldt plæne.

Sådan slipper du af med mos i græsplænen

Det er lettest at fjerne mosset i marts og april, da mospuderne ofte sidder løst. Husk at efterså bare pletter for at lukke af for mos og ukrudt. På denne måde sparer du ikke kun dig selv for arbejdet med at fjerne mos og ukrudt, men undgår også brugen af kemikalier i din græsplæne. Når du fjerner mosset fra græsplænen, vil det give græssets rødder mere luft, hvilket i sig selv vil styrke græsset.
Brug en plænekur som f.eks. Osmo Vertigazon plænekur – en organisk plænekur baseret på organisk NPK gødning med tang, tilsat komposterede bakterier og med højt indhold af magnesium., der giver flot mørkegrønt græs. Kontinuerlig brug af organisk gødning medvirker til, at man får en sund og stærk græsplæne, der har modstandskræft overfor invasion af mos og ukrudt, samt slitage og tørke.
Typisk vil du klippe græsset 1-2 gange om ugen fra sidst i marts frem til slut oktober. Vær opmærksom og undgå at klippe græsset for kort, da dette vil gøre din plæne mere sårbar over for mos og ukrudt. Klipper du græsset for kort, har det svært ved at vokse sig stærkt. Sæt derfor klippehøjden op, indtil du kan se, at mosset trækker sig.
Som årene går, vil jorden, hvor græsset vokser i, blive lettere sur. Dette bidrager til en smuk og tæt græsplæne uden mos. Tjek eventuelt jordens pH-værdi, da den rette pH-værdi skaber bedre betingelser for græsset til at gro, og gødning optages bedre. Det medvirker til en smuk og tæt græsplæne uden mos. Du kan købe en pH test og foretage pH-målingen selv. Den optimale pH-værdi for græsplænen er mellem 6,5 og 7. I tilfælde af at den er lavere end det, bør du give plænen kalk, og hvis den er højere end 7, bør du give plænen en god organisk gødning.
Giv plænen tilstrækkelig næring og gød plænen midt i april, midt i maj, primo juni og primo august, så plænen bliver tæt og græsfyldt. Når græsset får gode betingelser til at gro, vil der ikke være plads til ukrudt og mos i din plæne. Vælg gerne en organisk plænegødning, da den er langtidsvirkende og optages af græsserne i takt med behovet.

Er du i tvivl om, om du skal vælge organisk gødning eller kunstgødning, så læs mere om fordelene og ulemperne ved organisk gødning og kunstgødning.

Indlægget Hvad gør man mod mos i græsplænen? blev først udgivet på Gug Planteskole.

Skab bæredygtig have med vores Trin-for-Trin kompostguide!

Iva — Tue, 27 Feb 2024 11:30:01 +0000

Ønsker du at gøre din have mere bæredygtig og samtidig reducere dit affald? Så er kompostering den ideelle løsning! Med en åben kompostbeholder kan du omdanne dit haveaffald til næringsrig kompost, der naturligt forbedrer jordens struktur og giver dine planter det, de behøver på en miljøvenlig måde.

Hvad er kompostering?

Kompostering er en naturlig proces, hvor mikroorganismer nedbryder organisk materiale som græsafklip, visne blade, grene og grøntsagsrester til næringsrig kompost. Den resulterende kompost forbedrer jordens kvalitet og fremmer sunde og frodige planter i din have.

Hvad får du ud af det?

Ved at kompostere dit haveaffald reducerer du affaldsmængden og skaber samtidig værdifuld kompost, der forbedrer jordens kvalitet og næringsindhold. Kompostering er ikke kun miljøvenligt, det er også en enkel og omkostningseffektiv måde at optimere din have på.”

Hvad kan du kompostere?

Du kan kompostere en bred vifte af organisk materiale, herunder græsafklip, visne blade, grene, frugt- og grøntsagsrester, kaffegrums og teblade, samt ukrudt uden frø og rødder.

Hvad skal du undgå at kompostere?

For at undgå lugtgener og tiltrækning af skadedyr bør du undgå at kompostere følgende: kød og mejeriprodukter, fedtholdige fødevarer, syge planter, samt hunde- eller katteafføring og ukrudt med frø eller rødder.

Sådan kommer du i gang med kompostering:

Anskaf en åben kompostbeholder, følg vores enkle tips og skab en mere bæredygtig have i dag!

Vælg den rette placering: Find et godt sted i haven til din kompostbunke. Vælg et område, der er let tilgængeligt, men ikke for tæt på boligen, da kompostering kan tiltrække insekter. En delvis skyggefuld placering er ideel for at forhindre komposten i at tørre ud.

Saml materiale: Saml frugt- og grøntsagsaffald, kaffegrums, græsafklip, tørt løv, kviste, halm og papir. Lag herefter grønt og brunt haveaffald i kompostbeholderen. Grønt affald, som græsafklip og frugt- og grøntsagsrester, tilføjer kvælstof, mens brunt affald som visne blade og grenklip tilføjer kulstof. Vend komposten regelmæssigt for at fremme nedbrydningen og sikre god luftcirkulation.

Byg Kompostbunken: Placér et lag brune materialer i bunden, efterfulgt af et lag grønne materialer. Gentag dette lag-på-lag-princip og sørg for, at din bunke er godt blandet. Hold stakken løs og luftig for at give ilt til mikroorganismerne, der nedbryder materialet.

Tilsæt vand: Hold komposten fugtig, men undgå oversvømmelse. Tilsæt vand efter behov for at opretholde en konsistens, der ligner en fugtig svamp. Dette hjælper mikroorganismerne med at trives og nedbryde materialet effektivt.

Vend Komposten: For at fremskynde nedbrydningsprocessen, vend komposten regelmæssigt. Kompostering er en naturlig proces, der tager tid. Forvent, at din kompost vil være klar til brug inden for 2-6 måneder, afhængig af forholdene og materialerne. Når din kompost er færdig, kan du bruge den i haven for at forbedre jordens struktur og næringsindhold. Bland det med eksisterende jord ved plantning eller spred det som et øverste lag omkring planter.

Nu er du klar til at starte din egen kompost i haven! Følg disse trin, og du vil snart have næringsrig jord, der gavner dine planter og reducerer affaldsmængden.

Kom i gang med kompostering

bestil en åben kompostbeholder nu!

køb her

Kompostering i den lille have

Har du en lille have eller bor du i et rækkehus, hvor pladsen er begrænset? Så anbefaler den smarte Pindstrup kompostbeholder som er en perfekt løsning. Den er ikke kun praktisk, men også æstetisk, og den kan nemt graves ned i dit bed eller placere diskret på et hjørne af din have.

Den smarte lille Pindstrup kompostbeholder gør det nemt at omdanne dit haveaffald til næringsrig kompost. Alt hvad du skal gøre, er at fylde den med kompostmateriale, og ormene klarer resten. På den måde kan du skabe bæredygtig kompost selv i en lille have.

Bestil din Pindstrup kompostbeholder i dag og gør din have mere miljøvenlig og bæredygtig!

Har du spørgsmål eller brug for yderligere vejledning? Kontakt os gerne, vi står klar til at hjælpe dig med at komme i gang med kompostering. Hvis kompostering ikke er noget for dig, og du foretrækker en færdig løsning, anbefaler vi DYRK, der kan blandes i jorden og bruges til jordforbedring, så dine planter kan vokse sig sunde og stærk.

Indlægget Skab bæredygtig have med vores Trin-for-Trin kompostguide! blev først udgivet på Gug Planteskole.

Sådan sikrer du dig en grøn plæne til næste år

Gugplanteskole — Mon, 20 Sep 2021 10:05:00 +0000

Pleje af græsplænen om efteråret

Græsplænen har mange funktioner i haven. Den er med til at binde havens forskellige afdelinger sammen, og får haven til at fremstå som en helhed. Græsfladen sørger for, at jorden er dækket af plantevækst, og når det regner meget, så er græsset med til at lede vandet ned i jorden – langt mere effektivt end en fast belægning af eks. sten og fliser.

For at få en flot græsplæne skal du (også) passe den om efteråret. Her får du 5 simple tips til, hvordan du sikrer dig grønt græs til næste år:

1. Saml nedfælde blade fra græsplænen

Græs kræver lys og luft. Hvis der ligger en dynge af visne blade, så trives græsset ikke. Lige nu er bladene sprøde, men snart vil de blive våde og fedtede, og så vil græsset i værste fald rådne og gå ud. Du skal derfor løbende samle de nedfaldne blade op fra din plæne med en løvrive.

2. Øg klippehøjden

Øg klippehøjden, når du slår græsset for allersidste gang. Når du slår græsset meget tæt og dybt, så indikerer du, at det skal skynde sig at vokse en hel masse. Det er en god metode om foråret, når du gerne vil have en tæt plæne. Her i slutningen af sæsonen er det faktisk bedst at sætte klippehøjden op, så plænen står lidt langhåret tilbage. Det giver græsset ro til at gå lidt i dvale, for det skal ikke kæmpe med en masse ny vækst for at overleve. Det handler lidt om at finde den rigtige længde, så du slipper for at blive ved med at klippe, men omvendt må det ikke blive så langt, at det vil kunne lægge sig ned, når det eventuelt bliver snevejr.

3. Klip kun i tørt græs

Det bedste resultat fås afgjort, hvis du sørger for at klippe i tørt græs. Årstidens høje fugtighed kan godt være en udfordring, men venter du til sidst på dagen, så har vind og sol ofte mindsket fugte.

4. Efterså bare pletter

At efterså bare pletter og lukke huller i græsplænen, vil give dig en tæt og græsfyldt plæne uden ukrudt. At efterså græsfrø er en effektiv måde at undgå ukrudt og sprøjtemidler og gør din plæne mere modstandsdygtig mod mos og mælkebøtter. Du kan efterså græs så længe jordtemperaturen ikke ligger under 7 grader. Brug eventuelt en jordtermometer for at tjekke jordens temperatur.

5. Hvornår skal man give græsplænen kalk?

Det er en god ide at give græsplænen kalk, hvis jordens pH er lav, da græs trives bedst i basisk jord. Hvis jorden er for sur, vil plænen ikke kunne optage næring fra gødning, og du bør give den kalk for at rette op på pH – balancen.

Den bedste måde at finde ud af, om jorden mangler kalk, er at lave en pH måling af jorden. Du kan købe et pH – målingssæt og måle pH- værdien selv, eller du kan få en måling af pH – værdien hos os gratis i uge 45 – 2021 (gælder ikke weekenden).

Fyld en lille pose med jord fra din plæne og kig forbi planteskolen i tidsrummet kl.9.00 til kl.16.00. Èn af vore gartnere vil hjælpe og vejlede dig, i hvordan du eventuelt skal rette op på pH – balancen

Indlægget Sådan sikrer du dig en grøn plæne til næste år blev først udgivet på Gug Planteskole.