Hverdage: 09-17.30 - Lør/Søn/Helligdage: 10-16

    Plant et træ

    havens dag FB begivendhed

    Årets tema for Havens Dag er Lad haven ånde, og Danske Havecentre har valgt netop dette tema for at støtte op om FN´s verdensmål for bæredygtighed og klimaforbedring. Vi opfordrer alle vore kunder til at plante et træ, så vi forærer 1 stk. barrodet træ pr. kunde. Weekendens program byder på mange aktiviteter og inspiration til haven – se hele programmet her.

    Sådan fungerer det:

    • Besøg os d. 12 el. d. 13. september og bestil dit barrodede træ.
    • Afhent det i perioden d.24. og d. 31. oktober
    • Plant det og se det vokse.

    Vælg mellem disse  7 planter, der alle bidrager til at opfylde syv af FN’s verdensmål: 

    1. Naur, Acer campestre

    En busk eller træ, der maksimalt når en højde på 10 – 12 m. Vokser vildt i den danske natur og kendes på dens karakteristiske gråbrune bark med lange ridser samt grenenes vingede korklister. I udspring er navr bronzefarvet og står sommeren over som mørkegrøn. Inden løvfald farves bladene gule. I maj måned blomstrer naur med små tvekønnede limegrønne blomster. Naur bruges ofte som hæk eller i blandede hegn, men kan også anvendes som et mindre allétræ. En robust og solid plante, som vokser i mange forskellige jordtyper og som tåler både sol og en del skygge.

    Nytteværdi
    Naur er en af værtsplanterne for lus og de tilhørende nyttedyr. Planten tiltrækker lus, og det er føde for mariehøns, guldøjer og mange småfugle. Natsommerfugle anvender bladene til føde for nye generationer. Blomsterne er både nektar- og pollenholdige og når frøene falder til jorden, giver de næring til mange gnavere.

    2.Vortebirk, Betula pendula

    Et højt træ, der godt kan nå over 20 m. Grensætningen varierer, da variationen er meget stor. Dog vil træet som regel have buede opadvendte grene med hængende kviste. Birkebladene er trekantede og dobbelt savtakkede. I foråret står birken med smukt lysegrønt løv, og inden løvfald står træet med smukke gule høstfarver. Barken er hvid eller hvidlig med afskallende barkflager – ældre træers nedre del er dog ofte dybt furet. Birken beskrives som pionertræ – de første træer, når en ny skov etablerer sig. Når birketræer plantes i for kraftig skygge mistrives de. Birk har han- og hunrakler på samme træ. Hanraklerne dannes allerede sidst på sommeren og er synlige hele vinteren. Først når hunraklerne i det tidlige forår dannes, strækker hanraklerne sig og frigiver pollen.

    Birk trives i almindelig veldrænet jord. Træet har højtliggende rødder og det kan derfor være vanskeligt for andre planter at stå for tæt på træet.

    Nytteværdi
    Man mener, at birk interagerer med mere end 300 forskellige insektarter. Bladene tiltrækker lus, som giver føde til både mariehøns, guldøjer og andre nyttedyr. Birkeselgvinge og birkespinder er begge natsommerfugle, som specifikt bruger birk som fødested. Også en del andre sommerfuglelarver æder af de velsmagende blade.
    Birkefrø er føde for mange fugle – især stillids, grønirisk, gråsisken og dompap. Når spætten kommer forbi, så er birketræet blandt dens favorittræer.

    3. Skovæble, Malus sylvestre

    En busk eller lille træ, som i fuldt udvokset form bliver omkring 6 – 7 m højt. Plantens mange korte grene gør den tæt og med årene udvikler planten sig til en fin skulptur. Fine lysegrønne aflange blade fra april og samlinger af helt røde blomsterknopper, der fra maj måned springer ud og er rosahvide med en skøn duft. Æblerne er små, runde og rødlige. Man kan med fordel koge gelé af frugterne.
    Skovæble er én af de æblearter, som mistelten kan vokse på.

    Nytteværdi
    Skovæbleblomster er fulde med nektar og pollen, som mange insekter (især bier) drager nytte af. Når frugterne modner, så spiser fuglene (især solsorte, drosler og krager) sig mætte. Nedfaldne frugter fortæres af gnavere og ræve.
    Skovæbleblade er base for flere natsommerfugle; bl.a. aftenpåfugleøje, grøn dværgmåler, silkevinge og bøgenonne.

    4. Stilkeg, Quercus robur

    Stilkeg kan blive et meget gammelt træ og er almindelig i Danmark – både i landskabet og i større haveanlæg. ”Sparekasse-træet” bliver i Danmark omkring 20 m højt, og her en forholdsvis kort stamme, som hurtigt går over i kraftige kronegrene. Barken er mørkegrå og dybt ridset. Bladene er uregelmæssigt runde med lapper. Frugten (agern) holdes fast i en skål, som sidder på en 4 – 8 cm lang stilk.

    Nytteværdi
    Egeskove huser mere liv end nogen anden skov. Den er vært for hundredvis af insektarter, som giver rig føde til fuglelivet. Agern er en yndet spise hos mange firbenede dyr.
    Egens blomster og bladknopper lokker blåhalesommerfuglenes larver til – kun i egekronerne finder de deres føde. Når løvet falder på jorden går et væld af biller og nedbrydningssvampe i gang med at forarbejde bladene til en god muld.
    Flagspætte, skovskade og spætmejse æder agern, og eg er Danmarks vigtigste træ for insektædende småfugle som sangere, mejser, fluesnappere, spætmejser, drosler og træløber.

    bestil et gratis træ

    5.Tørst, Frangula alnus

    Tørst finder du vildtvoksende mange steder i den danske natur. Det bliver en lille busk med åben forgrening. Navnet ”tørst” er afledt af trøske, som er halvråddent træ, og sådan lugter tørst nemlig under barken – af mug!
    Bladene er ægformede mørkegrønne, men skifter til røde høstfarver inden bladfald. I maj – juni ses små hvide stjerneformede blomster samlet i små toppe. Frugterne er først grønne, dernæst røde og til sidst helt sorte.
    Tørst er tørketålende, skyggetålende og er ikke kræsen hvad jord angår.

    Nytteværdi
    Under blomstringen tiltrækkes bier og andre insekter for at få del af nektar og pollen, mens fugle – især silkehale og finker nyder godt af de mange frugter, som tørst danner.

    Hvis du vil være med til at sikre fremtiden for de smukke citronsommerfugle, så skal du plante tørst. Vrietorn er ligeledes foderplante for den smukke sommerfugl, men som navnet antyder, så er vrietorn fyldt med fæle torne.

    6. Japansk lærk, Larix kaempferi

    I de danske skove er det hyppigst plantede lærk, japansk lærk. Den er utroligt hurtigtvoksende og har fine blågrønne nåle, som den hvert år smider efter et imponerende høstfarveorgie i gule farver. Koglerne på japansk lærk har en fin lys og mat underside og bliver 2 – 3 cm lange.

    Nytteværdi
    Det er især koglerne, som bidrager til føde for mange af naturens dyr. Egern og fugle – især gråsisken og finker. Lærkeviklerens larve og lærkeveddværgmåler er begge afhængige af, at der er lærk for at kunne videreføre slægten.

    7.Skovfyr, Pinus sylvestris

    Som et ungt træ er skovfyr kegleformet og der er god afstand mellem grenkransene. Som ældre træ vil kronen blive bredere og grenen ofte blive krogede og skulpturelle. Skovfyr bliver omkring 20 m høje, når de er fuldt udvoksede. Den nederste stamme er rødbrun og skorpet, mens barken på de yngre plantedele er glat og med afskallede flager – farven er kobberrød. Den smider nålene hvert 2 – 3 år, men fremstår vintergrøn. Koglerne er gråbrune og sidder i spidsen af skuddet.
    Skovfyr danner en dyb pælerod, så man kan sagtens plante skyggekrævende rododendron eller stauder under. Stam evt. træet op efter nogle år.

    Nytteværdi
    Udover at være redested for bl.a. rovfugle og spætter, så er skovfyr et godt skjul for småfugle, som eks. topmejsen og solsorte. Koglerne spises af flagspætte, grønsisken og gråsisken samt stor korsnæb. Egern er desuden hyppig kogleæder, og skovmåren ynder også at kravle rundt i skovfyrens krone.

Gug Planteskole

Gug Planteskole