Hverdage: 09-17.30 - Lør/Søn/Helligdage: 10-16
solbær-gug-planteskole

Solbærbuske

Solbær (Ribus nigrum) er det mest vitaminrige bær i haven.
Solbærbuske er nøjsomme planter, og er som langt de fleste bærbuske dejligt nemme at dyrke. Busken blomstrer smukt allerede fra sidst i april, og den er meget dekorativ. Planten er selvbestøvende og både vinden og nytteinsekterne hjælper til i processen. Solbær modner i juli- august med sunde og saftige sorte bær, der sidder på lange klaser.

Gartnertips om solbærbuske

-Når bærbusken skal udplantes, så plant den i samme dybde, som de har stået i potten.
-Selvom solbær i sin oprindelse er en skovplante, der har indrettet sig til at nøjes med det sparsomme lys der kommer gennem trækronerne,  trives den bedst (som navnet også antyder) i sol.
-Det er en god ide at holde ukrudt væk fra buskens krone. En nem måde at gøre det på er at dække jorden med barkflis – den vil holde ukrudtet væk og som sidegevinst vil den holde bedre på fugten.
– Busken bør forynges årligt ved at fjerne omkring 1/3 del af grenene. Begynd med de ældste grene – det er de mørkeste- og dem der ligger hen ad jorden. Solbær må kun beskæres, mens der er blade på busken.

Gode, sunde solbær sorte:

Solbær ’Titania’ med store bær i juli-august. En sund og utrolig frugtbar sort. Meget kraftig opret voksende.
Solbær “Big Ben” giver store, søde, saftige bær. Modner i midten af juli.
Solbær ’Polar’ er en lav og tæt busk med bærrene siddende i korte klaser. Tidlig sort.

 

Gug Planteskole

Gug Planteskole