1. Det er bedst at vande enten tidlig morgen eller om aftenen. Således kan planterne nå at suge mest muligt af vandet, og du undgår at store dele af vandet fordamper.
2. Undgå at bruge vandspredere- meget af vandet går til spilde, da den ikke vander præcis og desværre er der risiko for at store dele af vandet fordamper.
3. Hvis du har et drivhus, kan du med fordel hænge et skyggenet op eller bruge skyggepasta, for at mindske fordampning af vand.
3. Træer, buske og hække har et stort rodsystem og kan klare sig i længere tid uden vand. Planter i krukker er mere sårbare m.h.t manglende vanding, så de bør have førsteprioritet.
4. Dæk overfladen af krukken med bark- den er ikke blot dekorativ, men bidrager til at holde bedre på fugten og holder ukrudt væk.
6. Har du plantet nye træer i foråret? Så skal du være ekstra opmærksom på om de får vand nok. Nyplantede træer som ikke har etableret sig endnu, kræver lidt mere omsorg. M.h.t nyplantede træer, kan vi anbefale Treegator vandingspose som er professionel vandingspose der gør det nemmere at vande træer. Posen skal lynes rundt om stammen og fyldes med vand. Vandet vil sive langsomt ud i løbet af 5-9 timer. Treegator vandingsposer er af solid kvalitet og kan genbruges i flere år.